Hollywood3 timer siden

Bianca Censori dukker op til Grammy-uddelingen i TOTALT gennemsigtig kjole

Den amerikanske rapper Kanye West og hustruen Bianca Censori forstod at gøre entré, da de natten til mandag dukkede op på den røde løber til årets store musikfest i Los Angeles
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Bum! Så røg pelsen, og der var ikke meget tilbage under.
 Video: X.com

LÆS OGSÅ: Hun gør det igen: Beyoncé vinder endnu en Grammy

Det måtte jo ske før eller siden.

Den 30-årige Bianca Censori, der startede karrieren som arkitekt hos rapperen Kanye West, har de seneste par år formået at vække opsigt med det ene vilde tøjvalg efter det andet.

Vi har set Yeezy-arkitekten i verdens mindste bikini, i stramme badedragter, undertøj og høje hæle, i en kjole af tape og i meget lidt regntøj.

Men da den 47-årige Kanye West dukkede op på den røde løber til søndagens Grammy-uddeling i selskab med sin labre hustru, skete det, vi egentlig har ventet på siden 2023.

Bianca Censori stillede sig nemlig op foran de mange fotografer på Grammy-løberen, smed sin enorme pelsfrakke og var dermed stort set helt nøgen.

Og vi siger "stort set", fordi Censori teknisk set var iklædt en gennemsigtig kjole. Kjolen, hvis man kan kalde den det, bestod af tynde strømpebukser, der ikke overlod meget til fantasien. Som prikken over i’et matchede hun looket med gennemsigtige flip-flop hæle og holdt sig til en minimalistisk tilgang, når det kom til accessories. Hendes hår var glattet tilbage, og makeuppen var enkel – som for at lade kjolen (eller manglen på samme) tale for sig selv.

Ye holdt sig til sin klassiske monokrome stil og gik i sort fra top til tå. En T-shirt, bukser, hans ikoniske oversized støvler og et par solbriller gjorde looket komplet. Fordi, selvfølgelig.

Når det gælder opmærksomhed på den røde løber, ved Bianca Censori og Kanye West præcis, hvordan man gør! Parret ankom til Grammy Awards 2025 og sendte straks kameraernes blitz i overarbejde med deres vilde stilvalg.

Det er første gang siden 2015, at Ye sætter fod på Grammy-scenen – dengang sammen med sin daværende hustru, Kim Kardashian. Nu er det Bianca, der er hans partner in crime, og de to blev for nylig spottet i Tokyo, hvor hun endnu en gang viste en kropsnær stil, der er blevet hendes varemærke.

Siden hun blev en del af Ye’s liv, er Bianca blevet synonym med hudnære, dristige looks – ofte bestående af strømpebukser, trusser og bodystockings. Faktisk har Ye netop afsløret, at han vil inkludere bodystockings i sin nye Yzy-kollektion.

Se alle de vilde billeder af "kjolen" i galleriet her:

Biancas nye klæder

Sponsoreret indhold