Hollywood29. december 2016

Bieber god mod fans - han hverken slår eller sviner dem til!

Justin Bieber har fundet sin bløde side frem under ferie på Barbados
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bib.jpg
 Foto: All Over Press)
Han er tiltalt for vold mod en fotograf i Argentina. Han flækkede læben på en spansk fan med et knytnæveslag for nylig.
Og i september råbte han “You guys suck” efter ivrige norske beliebers, i forbindelse med en koncert i Oslo. Så det er ikke for meget at sige, at popidolet Justin Bieber er kendt for at have et - skal vi sige "anstrengt" - forhold til sine fans.
Derfor skulle man næsten tro, at Bieber var ramt af solstik, da han i går under en ferie på Barbados var venligheden selv og stillede op til fotografier og sågar kram med fans i alle aldre. Unge kvinder i bikini førte deciderede samtaler med Bieber og fik kram af idolet, der flashede sine mange tatoveringer, da han gik en tur på stranden i bar mave kun iført pink badeshorts.
Også en af de unge kvinders mødre fik en snak med Bieber. Bieber har lejet sig ind i en villa i strandkanten sammen med sin far, Jeremy, sin kommende stedmor Chelsey Rebelo og sin bror og søster, Jaxon og Jazmyn.
I juli var Bieber decideret ond over for en fan under en koncert i Atlantic City. Belieberen kastede en gave op til Justin på scenen, men reaktionen fra stjernen var perfid og blev fanget på video, da Bieber sagde: - Prøv at lytte og lad være med at forsøge at give mig en hat, eller hvad det er, du forsøger at kaste op på scenen, for jeg vil sandsynligvis ikke have det lort! Om det er fordi Bieber er på ren familieferie, at han er så venlig vides ikke, men vi har samlet et stort galleri med Justin, der møder sine fans på stranden på Barbados.

Justin Bieber hilser på fans på stranden på Barbados, december 2016

Her kan du se Bieber på det famøse videoklip fra Atlantic City:

Sponsoreret indhold