Hollywood25. februar 2014

Bieber: Her er mit højeste fødselsdagsønske

Popdrengen går ind i sit tyvende år med et stort ønske
Justin Bieber har ét stort ønske til sin 20 års fødselsdag
Justin Bieber har ét stort ønske til sin 20 års fødselsdag
 Foto: AOP



Når sanger og teenageidol Justin Bieber lørdag den 1. marts går ind i sine tyvere, er det med et ædelt ønske om næstekærlighed og fred på jorden.

- Jeg ville ønske, verden kunne lære at tro på det gode i mennesker og behandle hinanden godt. Sammen kan vi forandre verden, skriver Justin Bieber på Twitter som optakt til sin fødselsdag lørdag.

Læs også: Se Justin Bieber i retten
Justin Bieber opfordrer således sine fans - de såkaldte beliebers - til at opføre sig pænt overfor hinanden og de mennesker, de møder på deres vej. Et råd som den omdiskuterede popsanger med fordel kunne benytte sig af selv.

Justin Bieber skal nemlig få dage efter sin fødselsdag mandag den 3. marts stilles for en dommer i retten i Miami-Dade County, hvor han er sigtet for at køre bil i beruset tilstand, modsætte sig anholdelse og køre med et forældet kørekort. Det skriver The Hollywood Reporter.

Læs også: Justin anholdt i Miami
Ifølge magasinet har popstjernens advokat allerede anført, at Justin Bieber nægter sig skyldig i anklagerne.

Inden han når så langt, har den snart 20-årige Justin Bieber efter sigende planlagt en storstilet fejring af sin runde fødselsdag. Rygterne vil desuden vide, at stjernens ekskæreste, sangerinde og skuespiller Selena Gomez, ikke er inviteret til festen.

Newspaq

Sponsoreret indhold