Hollywood8. maj 2018

Bieber kigger på hus til 68 millioner

Justin Bieber ser på hus med otte badeværelser
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/top-bieber-08052018.jpg
 Foto: All Over Press

Det canadiske popfænomen Justin Bieber planlægger at slå rødder mere permanent i Los Angeles, hvor han alligevel opholder sig det meste af tiden.

Han har i en årrække lejet ejendomme for kortere perioder i både Hollywood, Beverly Hills og San Fernando Valley.

Senest lejede han sig i efteråret 2017 ind et hus til den nette husleje af 350.000 kroner om måneden.

Huset rummer blandt en stor pool, en biograf og et fitnesscenter.

Bieber har tidligere lidt under, at ingen ville leje ud til ham, fordi der var for meget fest og ballade, når Bieber og vennerne rykkede ind i en bolig.

I 2015 blev et hus i Beverly Hills, som Bieber havde lejet, vandaliseret i forbindelse med en Grammy-fest, hvor Bieber blandt andet festede med Nicki Minaj og Chris Brown. Og så var der ægkastnings-episoden tilbage i 2014, hvor Bieber fra sin egen grund i Calabasas i Los Angeles County kastede æg på naboens hus. Det kostede 500.000 i erstatning til naboen, og Bieber solgte efterfølgende sit hus og flyttede fra området. Før han i efteråret sidste år rykkede ind i boligen til 350.000 om måneden boede han på hotel, fordi han var mere eller mindre 'hjemløs' i Los Angeles. Det var blevet så grelt, og Biebers rygte var så dårligt, at ingen ville leje ud til ham og hellere lod deres huse stå tomme end at få ham som lejer, selv om popstjernen var klar til at betale mere end 600.000 kroner om måneden i husleje. - Man skulle tro, at de ville være lykkelige for den prestige, der kan ligge i at have Justin Bieber boende i ens ejendom, og det faktum, at han er villig til at punge ud med 100.000 dollars hver måned for boliger, der slet ikke er så høj en leje værd, men nej! Han og hans følge er berygtet for at hærge de boliger, han lejer, og er samtidig berygtet for, at det er meget svært at få penge ud af ham til efterfølgende reparationer, sagde en Los Angeles-ejendomsmægler sidste år til New York Post. Men nu ser det ud til, at Biebers boligproblemer er forbi. Ifølge flere amerikanske medier har stjernen planer om at bytte den nuværende lejebolig ud med noget mere permanent. Han har kig på en bolig i Los Angeles-bydelen Brentwood, hvor han kan komme til at støde ind i navne som NBA-stjernen Lebron James og John Travolta i det lokale supermarked. Også Biebers manager Scooter Braun bor i nabolaget, så han kan passende holde lidt styr på sin 24-årige klient. Det er ejendomsmægleren Huntington Estate Properties, der har en bolig til leje på adressen 800 N. Tigertail Road i Brentwood, som Bieber angiveligt har kastet sin kærlighed på og var ude at kigge på i april.
https://imgix.seoghoer.dk/pool_1.jpg

Det er her, Bieber pønser på at rykke ind. Nederst i billedet mellem de to græsplæner er husets udendørs pool, der lige nu er overdækket. (Foto: All Over Press)

Hvis Bieber vil købe huset, står det i 68 millioner kroner. Men så er der også masser af plads, så han og hans venner kan feste. Huset er på 733 kvadratmeter og har syv værelser og otte badeværelser. Inde i huset er der ni meter til loftet og en pejs i to etager. På den store tagterrasse er der selvfølgelig jacuzzi og fra poolen er der en bragende udsigt over Los Angeles. Du kan se et galleri med mere end 100 billeder af huset her.

Bieber med ny babe

Bieber er god for omkring 1,5 milliarder kroner, så han kan snildt købe huset, hvis han falder for det efter at have boet til leje i en periode. Men selv om han tidligere på året var tilbage sammen med Selena Gomez, bliver det næppe hende, der flytter med ind. Deres forhold røg på pause og er angiveligt nu helt slut. Selenas mor var angiveligt imod, at de havde genoptaget forbindelsen og kunne ikke kapere Bieber, og derfor valgte Selena at trække sig. Nu er det angiveligt modellen Baskin Champion på 22 år, Biebers hjerte banker for.
https://imgix.seoghoer.dk/baskin.jpg

Bieber med sin nye flirt, Baskin Champion. (Foto: All Over Press)

Den tidligere Sports Illustrated Swimsuit-model blev i marts første gang set forlade Biebers lejede hus i Beverly Hills. De er også blevet set sammen i april, så noget kunne tyde på, at det er helt forbi med Selena Gomez.

Sponsoreret indhold