Blac Chyna taler ud efter hævnporno: Jeg er knust
Rob Kardashian og Blac Chyna har før taget parforholdets konflikter i fuld offentlighed.
I sidste uge nåede det nye højder.
Rob Kardashian offentliggjorde adskillige nøgenbilleder og udleverende hemmeligheder om moren til hans barn.
Nu tager Blac Chyna bladet fra munden og taler ud om overgrebet i "Good Morning America" på ABC.
- Jeg blev selvfølgelig knust. Hvordan kan han finde på at poste sådan nogle billeder af et andet menneske? Jeg var helt chokeret, siger hun i programmet og fortsætter:
- Jeg stolede på ham. Jeg betroede mig til ham. Jeg følte mig endda tryg ved at sende de her billeder til ham og tale med ham om personlige ting. Jeg føler mig virkelig forrådt.
Chyna lægger ikke skjul på, at hun følte, Rob havde brug for hjælp, da de to mødte hinanden.
- I starten var han meget sød og meget kærlig, men jeg følte, han havde brug for hjælp, men fra en, som ikke peger fingre. Jeg følte, at jeg var den ven, som aldrig stillede spørgsmålstegn ved noget og aldrig dømte ham, siger hun og tilføjer.
- Jeg var der altid for ham. Og det var det, jeg blev tiltrukket af. Vi havde det rigtig godt sammen, og jeg sænkede paraderne.
Blac Chyna og hendes advokat er i gang med at undersøge, hvordan de står rent juridisk.
Hævnporno har været forbudt i Californien siden 2013, og Rob risikerer derfor en fængselsdom efter sit offentlige raseri.
Kardashian-familien er ikke blege for at nøgenbade i blitzlysenes skær. Se de frækkeste billeder af familien i galleriet herunder: