Hollywood11. januar 2016

Bowie døde hovedrig

David Bowies arvinger behøver ikke røre en finger
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bowie.jpg
 (Foto: All Over Press)

69-årige David Bowie, der døde natten til mandag (dansk tid), var en særdeles velhavende kunstner, og hans hustru Iman og børnene Duncan og Alexandria Zahra kommer ikke til at mangle noget og behøver ikke udføre en dags ærligt arbejde resten af livet.

Bowie, der døde af kræft, blev i 2013 vurderet til at være god for næsten 1,6 milliarder kroner.

Det er sitet therichest.com, der har opgjort sangerens formue.

Hans karriere strakte over mere end fem årtier fra 1962 og frem til 2016 med udgivelsen af sit seneste album, 'Black Star', så sent som fredag i sidste uge.

I 1962 dannede han i en alder af kun 15 år bandet 'The Konrads'. Blandt hans mange hits gennem den lange karriere er Space Oddity, Fame, Ashes to Ashes og Let’s Dance.

Han har gennem karrieren vundet 14 forskellige musikpriser såsom American Music Awards, BRIT Awards og BAFTA Television Awards.

Han og Iman havde boliger i både London og New York City.

Sponsoreret indhold