Hollywood8. august 2016

Kæmpe galleri: Britney på Hawaii med sønnerne

Med et nyt album på trapperne og forestående koncerter fandt Britney Spears tid til at holde ferie på de tropiske øer i Stillehavet
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/8.19848544.jpg
 Foto: All Over Press

Lige om lidt genoptager Britney Spears sin koncertrække i Las Vegas. Det sker den 17. august, og bare ni dage senere udgiver popstjernen sit 9. studiealbum.

Det er altså en travl periode som frøken Spears er på vej ind i.

Så det er klart, at hun har valgt at tilbringe den seneste uge med sønnerne Jayden James og Sean Preston.

Den 34-årige mor havde taget sønnerne med til øen Kauai, der er den fjerdestørste af øerne i ø-staten Hawaii.

Øen adskiller sig fra de andre øer på Hawaii ved at være endnu mere frodig og grøn, og det har givet den tilnavnet "The garden isle".

På turen til Kauai havde Britney, Jayden James og Sean Preston masser af tid til at hygge med hinanden. Blandt andet fik de smagt den berømte "Hawaiian Ice", der er isterninger, som er knust meget fint og overhældt med forskellig sirup.

Der var også tid til en bådtur, og så var der ellers masser af solbadning og ture på stranden.

Ferien indeholdt også masser af regnbyger. Kauai er nemlig et af de vådeste steder i hele USA, og i løbet af sommeren vil man flere gange opleve meget kraftige byger, der dog hurtigt driver væk igen.

Du kan se alle billederne fra Britneys ferie til Hawaii i galleriet herunder

Britney på Hawaii med sønnerne

Sponsoreret indhold