Britney Spears deler besked til familien: I har såret mig dybt
Britney Spears lægger ikke fingre imellem i en ny meddelelse til familien.
Her fortæller hun, hvordan hun føler sig svigtet, ydmyget og såret.
- Synes I ikke, det er mærkeligt, når man bruger energi på at arrangere ture eller lave frokostaftaler med mennesker, man elsker, bare for at finde ud af, at de svigter dig eller går efter ti minutter?, skriver stjernen og fortsætter:
- Det er ydmygende, og det er, som om, at alle de personer, jeg har åbnet mig for, med det samme siger, at de skal ud at rejse to uger efter. Okay, jeg forstår. De er kun til rådighed for mig, når det er belejligt for dem.
Samtidig fortæller Britney Spears også, at hun er færdig med at stå til rådighed for sine nærmeste, når det passer dem.
- Nåh, men jeg er ikke længere tilgængelig for nogen af dem nu. Jeg har intet imod at være alene. Og faktisk er jeg træt af at være en forstående Moder Teresa. Hvis du er uhøflig over for mig, så er jeg færdig med dig. Ses!
- Den her besked er til min familie. Fordi I har såret mig dybere, end I nogensinde forstår. Jeg ved, at formynderskabet snart er ovre, men jeg ønsker stadig retfærdighed! Jeg er kun 163 centimeter, og jeg har været den voksne hele mit liv. Ved I, hvor hårdt det er?
Britney Spears arbejder stadig på at blive fuldstændig frigjort fra værgemålet, og mange fans forventer, at der ved den kommende høring den 12. november vil falde en afgørelse i forbindelse med, hvornår formynderskabet forventes at ophøre helt.