Hollywood13. april 2018

Britney Spears' søster mor igen

Britney Spears' lillesøster Jamie Lynn har fået en lille pige
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/jamie-lynn-spears-soester-br.jpg
 Foto: All Over Press

Det er ikke kun i Kardashian-klanen, der er familieforøgelse i denne tid.

Også hos Spears-familien lyder der barnegråd.

Det er Britneys lidt mindre berømte lillesøster, Jamie Lynn, der er blevet mor for anden gang.

Hun fødte en lille datter onsdag, og både mor og barn har det godt.

Den lille pige kom til verden på hospitalet i Covington, Louisiana.

Og som du kan se i postet oven for er Spears-familien ikke så hemmelighedsfuld som Kardashian-klanen. I postet om familieforøgelsen får vi også den lille piges navn. Hun skal hedde Ivey Joan Watson. - Vi er mere end lykkelige over at kunne byde denne smukke pige velkommen i vores familie. Hendes mellemnavn, 'Joan', er en hyldest til min moster, Sondra, som døde af kræft i æggestokkene for 10 år siden. Hun var den mest elegante kvinde, jeg nogensinde har kendt, siger Jamie Lynn Spears til PEOPLE. Det sidste ny skud på stammen vejer 3.400 gram og er 49 centimeter lang. Jamie Lynn Spears er gift med Jamie Watson (nej, det er ikke en fejl, red.), og det er ham, der er far til den lille pige.
https://imgix.seoghoer.dk/mand.jpg

Jamie Lynn Spears og Jamie Watson blev gift i New Orleans i 2014. (Foto: All Over Press)

Spears gravid som 16-årig

Det er deres første fælles barn. Jamie Lynn, der er countrysanger og skuespiller, har den niårige datter Maddie fra sit forhold til ekskæresten Casey Aldridge.
https://imgix.seoghoer.dk/gravid.jpg

Her shopper unge Jamie Lynn (t.h.) babyudstyr med en veninde forud for datteren Maddies fødsel. (Foto: All Over Press)

Og den første datter kostede mere eller mindre Jamie Lynn Spears hendes TV-karriere. Hun var nemlig blot 16 år og kunne vade direkte ind i en hovedrolle i 'De unge mødre', da hun blev gravid med Maddie. Hun breakede nyheden i et interview med OK! Magazine den 20. december 2007, og så var fanden løs, og skandalen rullede i det konservative USA.
https://imgix.seoghoer.dk/barn.jpg

Jamie Lynn med Maddie kort efter fødslen. (Foto: All Over Press)

Hun havde sit eget show på børnekanalen Nickelodeon, men det blev lagt i graven, da graviditeten blev kendt. Hun har senere fortalt, at det var en meget hård tid for hende. - Min verden ramlede sammen om ørerne på mig, sagde hun i dokumentaren ”When the lights go out”.

Sponsoreret indhold