Brugte en halv million og 12 operationer på at ligne Justin Bieber
Han hedder ikke Justin, men Toby og han er besat af teenageidolet med efternavnet Bieber. Faktisk så meget at han har brugt op imod en halv million kroner på at ligne ham.
Det hele startede da Bieber fik mere og mere succes. Da blev Toby Sheldons trang til at ligne sangeren ligeså kun større. Og efter en lang søgen efter den rigtige plastickirurg skulle transformeringen i gang.
- Jeg tænkte bare, wow, han har den samme frisure som jeg gerne ville have, og han ser så smuk ud og hans ungdommelighed er skøn. Det er præcis sådan jeg burde se ud, fortæller Toby Sheldon i et interview med magasinet INSIDE.
LÆS OGSÅ: Justin Bieber: Se videoen fra retten
Sheldon måtte dog først igennem et væld af forskellige læger, da ingen ville operere på ham, på den måde han selv ønskede.
- De troede allesammen, at jeg var tosset, fordi jeg ville have ændret så meget, og så drastiske ting, har han fortalt i et interview til Mailonline tidligere.
Over 12 operationer har der skulle til, for at Toby Sheldon kunne ligne idolet Justin Bieber. (Foto: AOP)
Men så fandt han den rette og showet kunne komme i gang.
LÆS OGSÅ: Justin Bieber i nye problemer
Det startede med håret som bogstavelig talt skulle under operation. Og ikke alle indgrebene gik helt efter planen. Flere måtte til, for at redde de tidligere mislykkede forsøg på at få det helt rigtige Bieber-hår.
- Jeg måtte få lavet en masse transplantationer, fordi flere af operationerne ikke lykkedes. Jeg nåede op på seks, mener jeg, fortæller han.
Sådan ser Toby Shelson "rigtigt" ud. (Foto: AOP)
Men det er ikke kun håret der har fået en omgang. Operationer og forskønnelser omkring ansigtet, næsen, kindbenene og stort set alt andet er der blevet pillet og rettet ved. Sheldon vurderer selv, at han har været under kniven omkring 12 gange.
LÆS OGSÅ: Justin Bieber anholdt i Miami
Dertil kommer der laserbehandlinger, restylane, botox-indsprøjtninger og andet. Alt sammen indgreb, der løber op i over 100.000 dollars. (omkring en halv million danske kroner.)
Toby Sheldon har netop udgivet en hyldestsang til sit store idol. (Foto: AOP)
- Jeg vil gerne have hans ungdommelige træk, og se lige så ung ud som ham, forklarer Sheldon om alle sine mange operationer.
Og han er da heller ikke færdig endnu, hvis han vel og mærke vil ligne Justin Bieber endnu mere.
- Min kirurg siger, at hvis jeg vil ligner ham endnu mere, så kan vi sænke mine øjenbryn og reducere min kæbelinje. Lige nu kan jeg godt lide mit udseende, men om et par år... hvem ved, siger han og griner.
Om den 33-årige Toby Sheldon ligner sit idol må være op til læseren at bedømme. Se i klippet om han ligner den unge canadier.
Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube