Hollywood8. marts 2016

Caitlyn hudløst ærlig: Ingen mænd vil have mig

Transkønnede Caitlyn Jenner atter TV-aktuel i USA. Snart kommer reality-serien til Danmark.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/caitlyn.jpg
 Foto: All Over

LOS ANGELES/SE og HØR: Caitlyn Jenner har det ikke let. Skal hun være sammen mænd eller kvinder? Og hvad med sex? Og hvad med paparazzi-fotografer?

Alle de svære trans-spørgsmål bliver rullet frem i den anmelderroste realitydokumentar, 'I am Cait'. I går startede sæson 2 i USA, og snart kan danskerne også se serien på SBS. Og i denne omgang åbner faren fra 'Keeping up with the Kardashians' op for sine inderste følelser.

- Jeg kunne måske godt være åben for at date en mand, siger Caitlyn i programmet, men fastslår, at hun ikke ønsker et sexuelt forhold med hverken mænd eller kvinder. Hun forklarer, at hele hendes kønsskifte simpelthen fylder så meget, at hun ikke tænker på sex.

- Som transseksuel tænker man hele tiden på sin kønsidentitet, forklarer hun.

Og som om det ikke var nok, så døjer Cait også med en anden virkelighed: At hun er så kendt, at paparazzifotografer konstant følger hende - uanset hvor hun befinder sig.

- Hvis en mand skulle gå på en date med mig, ville det stå i alle blade i hele verden. Det er der jo ingen mænd, der gider, siger Caitlyn.

Dokumentaren fortæller også, at Caitlyn faktisk var tæt på at blive opdaget, da hun stadig levede som Kris Jenners mand, Bruce. På et hotel gik hun klædt som Caitlyn, og pludselig kom en mand hen til hende og sagde, jeg er vild med transseksuelle.

- Jeg blev så bange, at jeg låste mig inde på værelset resten af aftenen.

OL-helten Bruce Jenner blev officelt til Caitlyn Jenner i foråret 2015. Kort inden brød hun sit ægteskab gennem 25 år med Kris Jenner og stoppede med at være på rollelisten i 'Keeping up with the Kardashians'.

https://imgix.seoghoer.dk/mitsh-banner.jpg

Sponsoreret indhold