Caitlyn Jenner dropper sønnens bryllup
I weekenden gifter Brody Jenner, 34, sig med sin kæreste, Kaitlynn Carter, 29, på Bali, men gommens far kommer ikke til at være der.
Amerikanske TMZ kan fortælle, at Caitlyn Jenner, 68, har meldt afbud, fordi hun i stedet vil fokusere på en lukrativ forretningsaftale.
Artiklen fortsætter under billedet.
Brody Jenners mor Linda Thompson poster løs fra Bali, hvor Brody Jenner snart skal giftes.
Ifølge TMZ' oplysninger er Brody Jenner dybt såret over sin fars beslutning om at vælge penge over familien.
Forholdet mellem Brody og Caitlyn har angiveligt været anstrengt i flere år.
Spliden opstod, da Caitlyn, der dengang hed Bruce Jenner, i 1991 giftede sig med Kris Jenner.
Ifølge TMZ opstod der en mur mellem Bruce og hans børn fra hans tidligere ægteskaber, da Kris kom ind i billedet.
Caitlyn Jenner har fået en 21-årig kæreste
Brody Jenners halvsøstre Kendall og Kylie Jenner har også fået invitationer til brylluppet, men har ifølge TMZ ikke engang besværet sig med at melde tilbage, om de deltog eller ej.
Brody Jenner har tidligere dannet par med realitystjernen Lauren Conrad, og var derfor med i "The Hills".
Han har også dannet par med "The Hills"-stjernen Kristin Cavallari.
Brody Jenner var desuden kort med i "Keeping Up With the Kardashians".