Seerne svigter: Caitlyn Jenner fyret
LOS ANGELES/SE og HØR: Det går ned ad bakke for Kardashian-klanen. Og nu betaler Caitlyn Jenner prisen.
Tirsdag kastede reality-mastodonten, "E!" håndklædet i ringen og trak stikket til serien, "I am Cait". Det er som bekendt Caitlyn Jenners spin-off serie, som skulle fungere som hendes plaster på såret, efter hun stort set blev skrevet ud af "Keeping Up With the Kardashians". Og til at starte med lignede "I am Cait" en succes - den scorede hele fire millioner seere i det første afsnit i 2015, men det skulle vise sig at være en enlig svale. Efter blot fire afsnit lå serien og rallede på omkring 1,7 millioner seere - og det er intet, når man har in mente, at Caitlyns løn er seks millioner dollars. Man skal ikke være nogen Einstein for at regne ud, at der i den grad skal sælges nogle TV-reklamer, før Caits hyre alene er dækket ind.
Serien lå også til et meget svært segment. Underholdningsværdien og Caitlyns privatliv blev ofte nedprioriteret, fordi hun gerne ville have serien til at handle om transseksuelles rettigheder. Det er der naturligvis ikke mange seere i.
TV-bosserne fra "E!" lover dog nu, at Caitlyn måske vil få en genkomst i "Keeping Up With the Kardashians":
- Vi stopper "I am Cait" efter to sæsoner. Beslutningen er taget i fællesskab med Cait, men vi glæder os til at følge hendes liv i "KUWTK", skriver TV-stationen i en pressemeddelse.
Og Cait bekræfter selv:
- Efter to fantastiske sæsoner er det tide at prøve noget, skriver hun på Twitter, tirsdag.
Dermed tyder det på, at Caitlyn måske - for første gang nogensinde som kvinde - vil komme på hovedrollelisten i "KUWTK". Det kommer formentlig først på tale i sæson 13, som nok først får premiere sidst på efteråret i USA, og dermed i det tidlige forår på TV3 i Danmark.
Men også "KUWTK" har seerproblemer for tiden. Måske er folk endelig blevet mættet af at følge familien fra Calabasas, Californien.
Se galleri af Caitlyn (og hendes gamle identitet, Bruce) her:
Caitlyn Jenner før og nu
Og læs SE og HØRs interview med Caitlyn her: