Hollywood8. juli 2015

Say what?: "Carrie" er vildt sex-forskrækket

"Sex and the City"-stjernen gider slet ikke snakke om sit sex-liv.
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-udland/parker1-jpg.jpg
 Foto: All Over

NEW YORK CITY/SE og HØR: Der er langt fra TV til virkelighed.

Det viser 50-årige Sarah Jessica Parker ret så bogstaveligt i den nyeste udgave af det amerikanske magasin, Cosmopolitan. Her fortæller hun, at hun slet ikke gider at dele intime detaljer om sit sex-liv med nogen.

- Jeg er helt modsat (Carrie, red.) på dette punkt. Jeg vil aldrig snakke om det. Du kan tage billeder af mig dag og nat, du kan tage billeder af mit barn, du kan sige hvad du vil om mit ægteskab - det kan jeg ikke stoppe. Men du må ikke få noget som helst at vide om mit sex-liv. Det er det eneste, jeg vil holde helt for mig selv, siger dronningen af "Sex and the City"-franchisen til Cosmopolitan.

Dermed er hun den dimentrale modsætning af sin karakter Carrie, der skrev ugentlige sex-klummer for den fiktionelle new yorker-avis, The Star. I slutningen af halvfemserne blev serien så massivt et hit, at den trak turister i hobetal til New York City. Serien blev nærmest ikonisk for millionbyen. Mange mente var frigørende over for kvinder, fordi den handlede om sex fra den feminine synsvinkel, der på det tidspunkt var ret nytænkende.

I virkeligheden minder Kim Cattrall, 58, der spillede Samantha i serien, langt mere om Carrie. Hun har skrevet en bog om sex og har flere gange udtalt, at hendes figur Samanthas sex-liv ikke lå hende så fjernt.

"Sex and the City" kørte på HBO fra 1998 til 2004 og er nok tv-stationens mest kendte serie til dato. Desuden blev der lavet to film i slut-nullerne, som begge to indtjente millioner af dollars.

Sarah Jessica og Carrie har dog én ting til fælles: De bor begge på Manhattan.

Sponsoreret indhold