Hollywood30. august 2015

Charlie Sheen vil være vicepræsident

Den skandaleombruste skuespiller Charlie Sheen melder sig ind i kampen om at gøre sig gældende politisk forud for det amerikanske præsidentvalg. Og han har taget et standpunkt
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/web1_charlie_sheen_aop.jpg
 (Foto: All Over Press)

Skuespilleren Charlie Sheen skriver ifølge celebrity-gossip.net, at han hjertens gerne ville støtte den omstridte forretningsmand Donald Trumps kamp i vejen mod præsidentsædet efter Barack Obama.

- Hvis Trump vil have mig, så vil jeg uden tøven gerne være hans vicepræsident!, skriver Charlie Sheen på Twitter.

Den direkte udmelding kommer ikke uanmodet, da Sheens positive tilkendegivelse til Trump kom på baggrund af, at skuespilleren Owen Wilson havde sammenlignet Donald Trump med Charlie Sheen i et interview.

[node:aller-related-content]

Charlie Sheen blev som bekendt fyret fra TV-serien ”Two and a Half Men” blandt andet på grund af hans udskejende opførsel, der tydeligt pegede i retning af et stofmisbrug.

Donald Trump er også kendt for at komme med diverse kontroversielle udtalelser om vidt forskellige emner med kort varsel. Så man kan sige, at Sheen og Trump har mange ting tilfælles.

Det næste amerikanske præsidentvalg skal finde sted den 8. november 2016, hvor der skal findes en afløser for den nuværende præsident Barack Obama, da han til den tid vil have siddet i præsidentstolen i de maksimale to perioder på i alt otte år.

https://imgix.seoghoer.dk/fb_hllwd_116.png

Sponsoreret indhold