Cheryl Cole: Går i cølibat
Efter at have kæmpet flere uger mod en dødelig malariainfektion blev den britiske sangfugl Cheryl Cole udskrevet fra hospitalet i går.
Læs også: Cheryl Cole: Dumpede manden på sms
Men det betyder ikke, at hun kan vende tilbage til sit gamle liv lige med det samme. Lægerne har nemlig overbragt Cheryl beskeden om, at hun ikke må få blodtrykket til at stige - med andre ord: ingen sex.
- Cheryl formåede lige at samle nok energi til at grine, da hun fik nyheden om sex-forbuddet. Det er det sidste hun tænker på lige nu. Hun er også blevet rådet til at undgå alkohol de næste par uger, fortæller en kilde til avisen The Sun.
Læs også: "X Factor": Ballade med Cheryl Cole
Cheryl blev skilt fra fodboldspilleren Ashley Cole tidligere på året, og har siden datet danseren Derek Hough og "Black Eyed Peas" sangeren will.i.am.
Det var under en ferie i Tanzania sammen med Derek Hough at hun blev smittet med malaria. Derek har været ved hendes side gennem hele sygdomsforløbet, men har haft skarp konkurrence fra will.i.am, der har sendt bunkevis af blomster til Cheryls sygeseng.
- Han har været desperat for at se hende, men hun har ikke været klar til at få gæster, uddyber kilden til The Sun.