Hollywood23. februar 2017

Endelig! Cheryl og Liam bekræfter det som alle vidste

Popstjerne parret venter barn, og selvom det er lige oppe over, så er det først nu, at de officielt bekræfter den glade nyhed
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/8.21093058.jpg
 Foto: All Over

Cheryl Cole står endelig frem og bekræfter, at hun venter barn. Det gør hun med et nyt billede, hvor hun fremviser en imponerende babybule.

Billedet, der er et officielt billede fra The Prince's Trust, er første gang, at Cheryl selv viser babybulen frem. Hendes sociale medier flyder nemlig ikke over med babybilleder, selvom flere britiske medier, heriblandt Mirror, fortæller, at Cheryl og kæresten Liam Payne bliver forældre indenfor ganske for uger.

Liam og Cheryl fandt sammen i starten af 2016, og i november samme år kunne Cheryl så fremvise en sød babybule, da hun var til julekoncert i London. På det tidspunkt ville popsangeren dog ikke hverken be- eller afkræfte, at hun ventede barn, selvom det altså var tydeligt at se, at hun havde en kage i ovnen.

Det nye billede har selvfølgelig fået de britiske medier til at gå i selvsving. Herunder kan du se forsiden på dagens The Sun.

Artiklen fortsætter under billedet

Selvom det altså nu er officielt, at Cheryl venter barn, så har den kommende mor stadig ikke nogen kommentarer til den kommende familieforøgelse.

Da Cheryl og Liam var til julekoncert i november sidste år, ville de også kun tale om arbejde, og det er det samme i dette tilfælde, hvor Cheryl kun vil fortælle om det hjælpearbejde, hun laver sammen med The Prince's Trust.

Du kan se alle billederne fra julekoncerten, hvor Cheryl første gang kunne vise en lille babybule, i galleriet herunder

Cheryl Cole og Liam Payne viser babybulen frem november 2016

Sponsoreret indhold