Navnet afsløret: Cheryl og Liam opkalder deres baby efter et dyr
Det lykkedes dem at holde graviditeten godt og grundig hemmelig – og det samme kan man egentlig også sige om navnet.
One Direction-stjernen Liam Payne, 23, og kæresten Cheryl Cole, 33, har de sidste fem uger ikke afsløret, om de vidste, hvilket navn de ville give deres lille guldklump, der kom til verden i slutningen af marts.
Men nu har en kilde tæt på parret afsløret, at Cheryl og Liam endelig er blevet enige om, hvad de vil kalde deres lille søn. Kender du også en der snart skal være mor? Se & Hør SAVER udlover I samarbejde med Babyfryd Rabatkoder til alle vore læsere. Find alt til dit barn med store besparelser.
Og ifølge kilden, som Daily Mail har talt med, har det celebre par ladet sig inspirere af dyreriget.
Cheryl og Liam Payne er blevet forældre
- Liam og Cheryl har ikke kunnet beslutte sig for et navn, og de blev ved med at hælde til det ene eller det andet.
- Men de elskede begge Bear og besluttede sig for dét navn for nogle dage siden. På trods af de søvnløse nætter er parret fuldstændig vilde med lille Bear, fortæller kilden til det amerikanske medie.
Den lille purk skal bære Liams efternavn, hvilket betyder, at hans fulde navn ifølge mediet bliver Bear Payne.
Liam og Cheryl er ikke de eneste kendte, der er faldet for navnet Bear. Kendiskokken Jamie Olivers femårige søn hedder således Buddy Bear. Også Kate Winslet og Alicia Silverstone har døbt deres sønner Bear.
Liam følger 1 person på Instagram - og det er (naturligvis) gravide Cheryl
Cheryl og Liam venter barn
Cheryl afslørede den glædelige familieforøgelse på sin Instagram-profil i slutningen af marts, hvor hun delte et billede ad Liam med den nyfødte guldklump i armene.
Til billedet skrev hun:
- Onsdag den 22. marts blev Liam og jeg forældre til en utrolig smuk, sund babydreng, der vejede 4.208 gram og ligner en drøm. Selv om han ikke har et navn endnu, er han allerede i gang med at stjæle folks hjerter. Vi er utroligt forelskede, og helt overvældede og lykkelige for den lille nye ankomst. Glædelig mors dag til alle mødre rundt om i verden. Nu har denne dag en helt anden betydning for mig for evigt, skrev den nybagte mor.
Du kan se flere billeder af parret i galleriet herunder: