Hollywood18. maj 2017

Chris Cornell blev løjet død 24 timer før sin død

Sangerens pludselig død sker under 24 timer efter, han blev løjet død på de sociale medier
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/26.03062281.jpg
 Foto: All Over Press

Det er kommet som et stort chok i hele musikverdenen, at Chris Cornell i dag er blevet bekræftet død.

Ifølge hans talsmænd blev han fundet død onsdag efter sin koncert i Detroit.

Men allerede tidligere på ugen har der floreret falske nyheder om, at sangeren skulle være død.

Ukendte brugere har blandt andet allerede tirsdag oprettet en side på Facebook med titlen "R.I.P. Chris Cornell".

Siden fik hurtigt flere millioner likes, og fans af sangeren begyndte straks at skrive hilsner til ham.

Problemet var bare, at sangeren ikke var død på dette tidspunkt.

Chris Cornells talsmænd bekræftede så sent som onsdag dag, at sangeren levede i bedste velgående.

- Han tilslutter sig den lange liste af kendte, der er blevet ofre for dette svindelnummer. Han er i live og har det godt, stop med at tro på alt, hvad du ser på nettet, lød det således.

Mindre en 24 timer senere blev sangere altså fundet død efter sin koncert i Detroit onsdag aften.

Det har talsmændene bekræftet overfor flere medier, hvor de samtidig kalder dødsfaldet for pludseligt og chokerende.

Sponsoreret indhold