HollywoodI går

Chris Pratt og Katherine Schwarzenegger forældre igen: Har fået sønnen Ford

Katherine Schwarzenegger har født en lille dreng, som bliver parrets første dreng
Katherine Schwarzenegger og Chris Pratt har fået en lille babydreng.
Katherine Schwarzenegger og Chris Pratt har fået en lille babydreng.
 Foto: MEGA

LÆS OGSÅ: Chris Pratts stunt-double er gået bort: Her er dødsårsagen

Chris Pratt og Katherine Schwarzenegger har haft travlt med at skabe en familie, siden de blev gift i 2019.

Allerede året efter de blev mand og kone, fik de datteren Lyla og to år senere kom lillesøster Eloise til verdenen.

Nu er der så atter babynyt hos kendisparret, der har fået en søn.

Det afslører ”Parks and Recreation”-stjernen på sin Instagram-profil.

- Vi er ovenud lykkelige over at kunne annoncere fødslen af vores søn, skriver Chris Pratt, der også afslører navnet på det nye familiemedlem.

Ford Fitzgerald Schwarzenegger Pratt lyder det mundrette navn, som man ikke bør forsøge at sige hurtigt fem gange i træk.

Chris Pratt har desuden en 12-årig søn med sin ekskone Anna Faris, som han blev skilt fra i 2018.

De to skiltes dog på god fod, og da Schwarzenegger fødte Lyla sendte Faris angiveligt både lykønskninger og en gave til de nybagte forældre.

Sponsoreret indhold