Christina Aguilera kritiseres for glidecremereklame: Pinligt
I nat dansk tid blev internettet beriget med en reklamevideo af Christina Aguilera. Den talentfulde sangerinde viser i bedste influencerstil, hvordan man kan bruge et af produkterne fra det firma, hun er medstifter af.
LÆS OGSÅ: Christina Aguilera elsker at give blowjobs – og hun sluger altid
I videoen, der blandt andet er lagt ud som reel på Instagram, viser "Xtina", hvordan hun forbereder sig på en fræk aften i dobbeltsengen, og det inkluderer selvfølgelig en såkaldt intimolie, der kan anvendes som glidecreme og … smørelse til huden.
Men modtagelsen er blandet. For udover de hardcore fans' altid overvældende opbakning, er nogle af de mest likede kommentarer til videoen nemlig kritiske.
– Der er noget ved den her annonce, der virker sådan ret under hende. Altså det her er jo Christina Aguilera. Stemmen for en hel generation, skriver en bruger.
En anden sammenligner "Dirrty"-sangerindens performance med en opsigtsvækkende video, som hendes konkollega Britney Spears delte for nylig:
– Det her er mere pinligt end at danse med knive.
Se Christina Aguileras annonce her:
Christina Aguilera stiftede tidligere i år firmaet Playground, der sælger glidecremer, sammen med medstiftere Catherine Magee og Emily Morse.
Tanken er ifølge dem at forbedre kvinders seksuelle nydelse og sundhed med innovative intimitetsprodukter.
Christina Aguilera har "altid brugt sin stemme til at ændre på fortællingen om den kvindelige seksualitet", som det hedder i pressemeddelelsen fra firmaet, hvor hun er citeret for følgende:
– Jeg fortsætter med at opfordre kvinder til at føle sig styrkede, samtidig med at de ejer hver eneste del af sig selv, og til at behandle seksuel sundhed som en del af deres almindelige selvplejerutine.