Christina Applegate: Sætter livet på spil for at få et barn
Den 36-årige "Vore værste år"-skuespiller kæmper ikke kun en kamp for at redde sit liv - hun kæmper også for at få et barn. Derfor har hun besluttet sig for at droppe kemoterapi på trods af, at det kan slå hende ihjel.
- Et barn er det vigtigste i hendes liv lige nu. At føde et barn, er hendes største drøm, siger en kilde tæt på Christina Applegate til National Enquirer.
I sidste uge blev det afsløret, at Christina Applegate havde fået fjernet begge sine bryster på grund af en alvorlig, arvelig og aggressiv kræftform.
Sætter livet på spil
Den 36-årige skuespiller skulle have modtaget kemoterapi efterfølgende, men er som sagt så opsat på at blive mor, at hun har besluttet at undvære behandlingerne. Den beslutning får nu læger til at frygte for skuespillerens liv.
- Hvis kræften er følsom overfor hormoner, som østrogen og progesteron, kan en graviditet faktisk pirre til, at en passiv kræft begynder at vokse igen. Det er nu, hun skal tænke over sit liv, siger læge og kræftspecialist Phyllis Klein til ugebladet National Enquirer.
Christina Applegate er dog ikke et sekund i tvivl. Hun forsøger allerede at blive gravid med sin kæreste Martyn Lenoble - en 39-årig musiker.