Hold på mundvandet: Cole Sprouse og KJ Apa smider tøjet i "Riverdale"
Vi er vilde med "Riverdale", men i særdeleshed er vi vilde med Cole Sprouse og KJ Apa, og i næste afsnit af den populære serie, har de en gave til de mange kvindelige fans.
De smider nemlig tøjet, og så er der ellers skruet op for varmen.
Det er seriens hovedforfatter, Roberto Aguirre Sacasa, der afslører de afklædte drenge.
Det gør han på Twitter.
- Nogle ting var anderledes før i tiden... Andre ikke så meget. Denne onsdags "Riverdale" er fortidsglimt, man ikke vil gå glip af, skriver han på Twitter.
Artiklen fortsætter efter tweetet
Det nye afsnit af "Riverdale" er et flashback-afsnit, hvor vi går helt tilbage til de unge menneskers forældre.
Cole Sprouse spiller altså en ung F.P. mens KJ spiller en ung Fred.
Men det vigtigste er, at drengene er helt nøgne. Vi får nok ikke lov til at se dem forfra, da det trods alt er amerikansk TV, som serien bliver vist på, men der kan vist godt garanteres nogle flotte røve på skærmen.