Hollywood4. april 2016

Cowell: Liam og Cheryl er så søde sammen

Simon Cowell er ikke i tvivl om, at Liam Payne og Cheryl er et godt par
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/liam_payne_cheryl_cole.jpg
 Foto: All Over

Især aldersforskellen på ti år har været et stort samtaleemne for mange. Cheryl Fernandez-Versini er 32, mens Liam Payne er 22, og mange af hans fans har ikke været vilde med romancen.

Parret skulle allerede været flyttet sammen i Liam Paynes luksusvilla i Surrey syd for London, og der hygger sig med romantiske middage og alverdens andre ting. Og de virker meget ligeglade med, hvad folk mener om dem og deres aldersforskel.

Simon Cowell, der kender både Liam og Cheryl rigtig godt, er vilde med dem som par. Han har stået for One Direction og haft Cheryl som meddommer på ”X Factor” i Storbritannien.

Og det kan godt være, at Simon Cowell normalt kommer med masser af spydige kommentarer, men når det gælder Liam og Cheryl, så får piben en anden lyd. Han var for nylig ude og spise en god middag med parret, og bagefter kunne han afsløre, at han synes, at der er så søde sammen - og at de er vildt forelskede.

- Jeg så dem sammen, og vi fik en god middag. De var i topform, og de er som to små søde jordegern, der er vildt forelskede. Seriøst, de var så søde!, siger Simon Cowell til The Sun.

- Men vigtigst af alt, så virker de virkelig lykkelige sammen og meget afslappede. Jeg er virkelig glad på deres vegne.

Simon Cowell er ikke den eneste, der er vild med det nye par - og sikker på, at de er meget forelskede. Fot nylig udtalte Liam Paynes fætter for eksempel, at han ikke vil være overrasket, hvis Liam og Cheryl snart bliver gift!

Se søde billeder af Liam Payne og Cheryl sammen her:

Liam og Cheryl på date

Sponsoreret indhold