Hollywood10. november 2017

Ligner sin far: Cristiano Ronaldos søn springer ud som model

Cristiano Ronaldos søn, Cristiano Ronaldo Jr., lægger ansigt og krop til farmands nye denimkollektion
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/7.08794294.jpg
 Foto: All Over Press

Som far, så søn. Det kan man i den grad sige om fodboldstjernen Cristiano Ronaldo, 32, og hans søn Cristiano Ronaldo Jr. på syv.

Artiklen fortsætter under billedet.

- Som far, så søn. Vi er glade for at lancere vores CR7 Junior denimkollektion, skriver fodboldjongløren til sit Instagram-billede.

Far og søn lægger sammen ansigt og krop til fodboldstjernens nye denimkollektion CR7 JUNIOR. Det skriver magasinet People.

Artiklen fortsætter under billedet.

Ronaldo - der også er far til de fire måneder gamle tvillinger Mateo og Eva Maria på fire måneder, og som også venter en pige med kæresten Georgina Rodriguez - har valgt, at hans førstefødte som kampagnemodel, da han lancerer en børnetøjskollektion.

- Junior har vist oprigtig interesse i CR7-brandet, og han er begyndt at nyde og sætte pris på vellavet kvalitetstøj. Han er blevet mere bevidst om mode og ser cool ud, siger Cristiano Ronaldo til People.

Artiklen fortsætter under videoen.

Cristiano Ronaldo Jr. er kommet til verden via en surrogatmor, og moderens identitet har altid været ukendt.

- For mig er det ikke et problem. Der er mange børn i verden, som ikke har en mor, eller de har ikke en far, eller far eller mor dør. Cristian har en far, en fantastisk far, fortalte fodboldspilleren, da han var gæst i The Jonathan Ross Show.

I juni i år blev Cristiano Ronaldo far til tvillinger, som også er kommet til verden via surrogatmor.

Noget tyder dog på, at Cristiano ikke stopper med at udvide familien. Der har nemlig tidligere været forlydender om, at han gerne vil have syv børn i alt.

Hvor mange af Cristianos mange børn, der kommer til at gå i farmands fodspor, må tiden vise, men ældstemanden, Cristiano Jr., vil i hvert fald gerne være fodboldspiller.

Angriberen har tidligere fortalt, at sønnen gerne vil på fodboldbanen, når han bliver stor, men ikke på samme position som farmand. Han vil nemlig gerne være målmand.

- Ja, det kommer til at blive et stort problem. Han ændrer sin mening hele tiden. Du ved med børn, han er fem og han skifter mening hele tiden, men han kommer til at gøre, lige hvad han vil. Jeg kommer ikke til at lægge pres på ham, fordi mine forældre aldrig lagde pres på mig, så det kommer jeg heller ikke til at gøre mod min søn, har Cristiano fortalt i "The Jonathan Ross Show" for to år siden.

Cristiano og Georgina Rodriguez har officielt dannet par i et års tid. De to mødte hinanden ved et arrangement for modehuset Dolce & Gabbana. I januar var der forlydender om, at parret var blevet forlovet.

Sponsoreret indhold