
Dansk skuespiller med i ny "Mission Impossible"-film

Endnu en dansker er i fuld gang med at gøre karriere i USA.
47-årige Casper Phillipson har nemlig scoret sig en rolle i den nye og sjette i rækken af "Mission Impossible"-film.
Forleden var han i eksklusivt selskab i Paris med resten af holdet bag filmen - heriblandt Tom Cruise, som også var med til gallapremieren på "Mission Impossible: Fallout" i Theatre de Chaillot i den franske hovedstad.
Udover Casper Phillipson og Tom Cruise er også skuespillere som Alec Balwin, Angela Basset og svenske Rebecca Ferguson med i filmen.

Men det er ikke første gang, at Casper gør succes i USA.
Han har tidligere spillet præsident Kennedy i filmen "Jackie". Og ikke helt uden grund. Han ligner nemlig den tidligere præsident ualmindeligt meget.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Men rollen som Kennedy var ikke helt gratis for Phillipson.

Nu skyder de 'Mission Impossible 6'
Han havde allerede sagt ja til at spille Crazy Christmas Cabarat på London Toast Theatre i København, da han fik tilbudt præsident-rollen.
Han valgte derfor at melde sig syg fra sit job i København og rejse til USA.
Teatret lagde derefter sag an mod Casper Phillipson, som tabte og måtte betale en bøde på 116.000 kroner.
