De har filmet i ti år, men TO ting fortryder Khloé
I år er det 10 år siden, at "Keeping up with the Kardashians" løb over skærmen for første gang i USA.
Siden er Khloé, Kim, Kourtney, Kylie, Kendall, Kris og resten af familien blevet mere end bare TV-stjerner. De er blevet verdensomspændende kulturfænomener.
Men det er ikke alt, som Khloé Kardashian er lige vild med har været vist på TV.
Det skriver hun i et essay, som hun har skrevet til bladet Glamour. Og faktisk fortæller Khloé i essayet, at hun i starten ikke var sikker på, at hun gad at være med i programmet.
- Vi var på besøg hos min mor, vi havde altid de her store familiemiddage. Ryan Seacrest kom forbi, og han sagde: "I er skøre, I bliver nødt til at være på TV". Og min mor og Kim var klar til det, men Kourtney og jeg havde virkelig ikke lyst. Vi var sådan helt: "Nej, vi kan godt lide vores liv. Vi kan godt lide de,t vi laver", men Ryan sagde, at det var hele familien, eller ingen overhovedet, skriver Khloé i Glamour.
Og sådan blev det altså til, at hele familien skrev under på kontrakten med TV-stationen E!. Vel at mærke først efter, at Kris Jenner havde overbevist Khloé og Kourtney om, at det ville være godt for deres tøjforretning, hvis de var med i realityprogrammet.
Men efter ti år foran kameraet, så er der dog ting, som Khloé ville ønske aldrig havde været vist på TV.
- Ting som Kims røveri og Caitlyns kønsskifte. Det er de ting, som vi ville ønske, vi aldrig havde filmet, fortæller Khloé, og fortæller også om processen for, hvordan ting kommer med i programmet.
- Vi tænker aldrig: "Oh, lad os gøre det her til sæson ni". Det her er vores liv, og det er de ting, der sker. Og det er skørt, for når vi vælger ikke at optage en ting, så føler folk sig forrådt. Men når vi så filmer for meget, så er de sådan helt: "Oh, I skulle aldrig have filmet det", skriver Khloé.