De har været uvenner i årevis: Nu undskyld Eric Roberts til Julia Roberts
LÆS OGSÅ: Julia Roberts om at tage stoffer: – Jeg vil ikke lyve, det var nice
Den 68-årige Eric Roberts var engang et stort hollywoodhit. Så meget at han i 1985 var nomineret til en Oscar for sin rolle i filmen "Runaway" Train".
Samme år rykkede Erics lillesøster, Julia Roberts, til New York for at forsøge sig med en skuespillerkarriere.
Det gik som bekendt ganske udmærket for Julia Roberts, der flere gange har været nomineret til den prestigefyldte Oscar-pris, som som hun i 2001 vandt for sin hovedrolle i "Erin Brockovich".
Selv om det er ganske nærliggende for det fleste at antage, at Julia Roberts allermest har sig selv at takke for sin massive succes, så har hendes storebror i mange år været af en noget anden opfattelse.
- Hvis det ikke var for mig, så ville der ikke være nogen Julia Roberts og ingen Emma Roberts som berømtheder, som skuespillerinder, og det er jeg meget stolt af.
Sådan lød den kontroversielle udmelding fra "King of the Gypsies"-skuespilleren, da han i 2018 gav et interview til Vanity Fair.
- Og jeg er så stolt af, at alle ved, at jeg ved den første - med stor margen. Jeg var den første til at Golden Blobe- og Oscar-nomineringer, så det er jeg stolt af.
Nu har Eric Roberts dog valgt at undskylde. Det sker ifølge People i den nye selvbiografi "Runaway Train: Or the Story of My Life So Far".
- Jeg håber, at Julia vil acceptere denne offentlige undskyldning. Det var en idiotisk ting at sige, skriver han blandt andet.
- Jeg forestiller mig, at jeg vil fortsætte med at være Julias bror og Emma Roberts far resten af mit liv.
- Jeg vil gerne gøre det godt igen, træde til side med stolthed og ynde. Det er en del af grunden til at skrive den her bog.
Eric Roberts har tidligere fortalt om, hvordan han i årevis kæmpede med et kokainmisbrug, der blandt andet var årsag til, at han mistede forældremyndigheden over den nu 33-årige "Scream Queens"-stjerne Emma Roberts, da hun blot var en baby.
Roberts mener, at det omfattende misbrug også er en af flere årsager til, at han ikke har været på talefod med den 56-årige Julia Roberts længe.
- Jeg ville ikke være overrasket, hvis de lider af PTSD fra, da det var farligt at være i nærheden af mig.
Hverken Julia Roberts eller Emma Roberts har reageret på Erics undskyldning.