De kunne ikke holde den i bukserne
De kunne ikke holde den i bukserne
På det seneste er sex-skandalerne væltet frem. Arnold Schwarzenegger har haft en affære med hushjælpen i over 14 år, Kong Carl Gustav har hygget sig med stripperpiger og fodboldspilleren Ryan Giggs har dusket sin svigerinde igennem 8 år.
Læs også: Arnold Schwarzenegger: Derfor skal han skilles
Der er også skandalen om den tidligere IMF-chef Strauss-Kahn, der angiveligt skulle have tiltvunget sig sex med en stuepige.
Før dem var der Bill Clinton og Tiger Woods, der begge også havde rystet rumsterstangen i fremmede gemakker.
De tænker med...
Den slags adfærd har Joan Ørting tidligere kaldt pikkede mænd.
- Det er mænd, der har fantastiske liv, men som alligevel har ladet underlivet lede sig på afveje, skriver Joan Ørting i Ekstra Bladet.
Læs også: Tiger Woods: Nøgen og med jern på
Ifølge Ørting er det mændenes frihedstrang, der styrer dem, selv om de i virkeligheden godt ved, at de slet ikke er frie, men derimod slaver af deres javertus.
- De stopper først, hvis der er en kæmpe konsekvens. Jo mere pikken styrer, desto større konsekvens skal der til for at stoppe. Med mindre de selv tager beslutning om at lyne lynlåsen.
Læs også: Bill Clinton: Derfor duskede han Monica
Store konsekvenser har det i hvert fald haft for mændene i galleriet herunder. Men om det får dem til at få styr på den tøjlesløse tisser, vil kun fremtiden vise.