Hollywood7. august 2018

Demi Lovato udskrevet og sendt direkte i rehab

Sangerinden blev udskrevet fra hospitalet i lørdags
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/7.08512923.jpg
 Foto: All Over

Efter næsten to uger på hospitalet er Demi Lovato endelig blevet udskrevet.

Det skete lørdag, skriver E!News.

Efterfølgende skulle Demi være blevet fløjet direkte til en afvænningsklinik, hvor hun nu vil gennemgå behandling for sit misbrug.

Hvor længe, Demi skal være på afvænningsklinikken, vides endnu ikke, men man kan forestille sig, at hun ikke får lov til at forlade stedet, før hun er helt stoffri.

Både Demis familie og hendes nærmeste medarbejdere har nemlig gjort det klart over for hende, at hun skal have styr på sit misbrug, hvis hun stadig vil have dem i sit liv.

Demi Lovato nåede at være indlagt på Cedar Sinai-hospitalet i mere end 10 dage.

Under sin hospitalsindlæggelse har hun blandt andet kæmpet med feber og svimmelhed.

I går var det første gang, at verden hørte ord fra Demi Lovato, der lavede et opslag på Instagram, hvor hun takkede for, at hun stadig er i live.

Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg har altid været åben omkring min afhængighed. Jeg har lært, at denne sygdom ikke forsvinder eller aftager med tiden. Det er noget, jeg skal blive ved med at kæmpe imod, og jeg er ikke nået i mål endnu, skrev Lovato på Instagram. Efter at have takket Gud for at have holdt hende i live, rettede hun fokus mod sine fans. - Jeg er jer for evigt taknemmelig for jeres kærlighed og støtte i denne tid. Jeres positive tanker og bønner har hjulpet mig med at komme igennem denne svære tid, skrev hun til sine fans. - Jeg vil takke min familie, mit team og personalet på Cedars Sinai, som har været ved min side under hele forløbet, og uden hvem jeg ikke ville kune skrive dette brev til jer. Nu har jeg brug for tid til at komme mig og fokusere på at forblive clean på vej mod min helbredelse. Jeg vil aldrig gelmme jeres kærlighed, og jeg ser frem til den dag, hvor jeg kan sige, at jeg er kommet ud på den anden side. Jeg bliver ved med at kæmpe, sluttede Demi Lovato sit rørende indlæg. 25-årige Lovato blev indlagt den 24. juli, efter at hun blev fundet 'ukontaktbar' i sit hjem i Los Angeles.

Hver dag var en kamp

Hver dag har været en kamp for Demi Lovato, der indtil tidligere i år havde været stoffri i seks år.

Men sangerinden faldt igen, og i forrige uge kulminerede hendes misbrug, da hun blev indlagt, efter hun havde taget en overdosis af et endnu ukendt stof.

I går fortalte en af hendes venner, at de seneste seks år har været en hård kamp for Lovato.

Det er blandt andet det faktum, at Demi hurtigt blev udråbt som en rollemodel for sine unge fans, der gjorde, at hun måtte kæmpe ekstra hårdt.

- Demi havde aldrig lyst til at være en rollemodel. Hendes seks år som ædru har været en kamp hver dag. Efter hun blev clean, var hendes management virkelig hårde ved hende, og behandlede hende som var hun et lille barn. Det er hårdt at have alles øjne på dig hele tiden, fortalte vennen til ugebladet People.

Demi har tidligere kæmpet med et misbrug, og inden hun altså faldt i igen for et par måneder siden, havde hun været clean i mere end seks år.

- Jeg er så stolt af mig selv, og jeg kunne ikke have gjort det uden gud, min familie, venner og alle andre, der har støttet mig. Jeg føler mig ydmyg og glad i dag, skrev hun sidste år på Instagram.

Det har tidligere været fremme, at det var en heroin-overdosis, der var skyld i Demis indlæggelse, men det er siden blevet afkræftet af hendes management.

- Hendes familie vil gerne takke alle for kærligheden, bønnerne og støtten. Nogle af informationerne er usande, og de beder indtrængende om privatliv og ingen spekulationer, da hendes helbred er det vigtigste lige nu, skrev hendes familie i en pressemeddelelse, der blev sendt ud via hendes management.

Se flere billeder af Demi i galleriet herunder

Demi Lovato ved poolen i Miami

Sponsoreret indhold