Hollywood7. februar 2017

WAUW! Denne bikinibabe er faktisk 63 år

En tidligere forsidemodel er stillet op til en ny forside med sine døtre. Det er bare lidt svært at se, hvem af de tre smukke piger, der er 63 år gammel.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/7.08117618.jpg
 Foto: All Over Press

Der er dem, der er smukke som unge, men hvor alderen sætter sine spor. Så er der dem, der kun bliver pænere med alderen. Og så er der dem, der bare altid har og altid vil være smuk.

Den tidligere forsidemodel Christie Brinkley må i den grad siges at høre til den sidste kategori.

I 1979 skød hun sin første forside for Sports Illustrated, og lige siden har hun været en fast del af forsiderne.

Som 30-årige sagde hun dog til sig selv, at nu ville hun ikke stille op til flere fotoshoots, hvor hun kun var iført badetøj.

Men 30 år efter den beslutning, er hun nu igen at finde iført badetøj og sammen med sine to døtre.

Og som 60-årig ville den beslutning nok skræmme de fleste, men faktum er, at det overhovedet ikke er til at se på Christie Brinkley, at hun er blevet en dag ældre siden sit sidste badetøjsbillede.

Faktisk er det slet ikke til at se, hvem af de tre smukke kvinder, der skulle være betydeligt ældre end de andre. Se selv på billedet herunder:

Christie Brinkley har dog gjort sig nogle overvejelser om, om hun virkelig skulle deltage i fotoshootet.

- Min første tanke var: I min alder? Aldrig i livet!. Da jeg blev 30, sagde jeg til mig selv, at nu var det slut med at posere i badetøj. Når det her kommer ud, er jeg 63 år gammel. Men at få lov til at gøre det med mine døtre, så tænkte jeg: En sidste gang, siger hun til People.

Sponsoreret indhold