Taylor Swift og Taylor Swift har navnet tilfælles - men der stopper lighederne også.
Den ene er en kvinde, den anden er en mand. Den ene er en verdensberømt popstjerne, den anden er en 30-årig fotograf fra Seattle, som bare gerne vil være i fred.
Ifølge The Today Show findes der 61 personer i USA, der hedder Taylor Swift - og nu har en af dem altså fået nok. Han er nemlig træt af at blive forvekslet med sangerinden, og nu vil han gerne skifte navn, så han slipper for alle de fanhenvendelser, han får.
- Jeg er stadig 10.000 sider henne, når man googler, fortæller Taylor Swift, der dog også indrømmer, at det kan være ret sjovt at dele navn med popstjernen.
Udover fanbreve, hvor han får at vide, at afsenderen er "hans største fan", er fotografen nemlig også blevet inviteret til at blive medlem af en meget fornem yacht-klub.
Det hedder de kendte i virkeligheden
Du kan høre mere fra den ukendte Taylor Swift i videoen herunder:
Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube