Hollywood1. oktober 2024

Derfor droppede Kristin Cavallari sin unge kæreste Mark Estes

Den amerikanske realitydiva og smykkedesigner Kristin Cavallari droppede sin noget yngre kæreste
Kristin Cavallari er endnu en gang single.
Kristin Cavallari er endnu en gang single.
 Foto: George Walker Iv/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Efter blot syv måneder: Kristin Cavallari single igen

Det var bestemt ikke alle, der var imponerede, da det tidligere på året kom frem, at den 37-årige Kristin Cavallari var begyndt at danne par med den 24-årige Mark Estes.

Blandet andet fordi flere mente, at hun var for gammel til at date et skår, der var så ungt.

Ikke desto mindre var Cavallari totalt ligeglad med, hvad andre måtte mene og kastede sig således hovedkuls ud i en intens romance med Mark Estes, der blandt andet er kendt i visse kredse for at være en del af TikTok-crewet The Montana Boyz.

Til trods for at være "den bedste kæreste", Kristin Cavallari nogensinde har haft, har hun valgt at slå op med ham.
Til trods for at være "den bedste kæreste", Kristin Cavallari nogensinde har haft, har hun valgt at slå op med ham.
 Foto: Instagram

Men i kendisland varer kærligheden sjældent til deres dages ende - bare spørg Jennifer Lopez og Ben Affleck om dét - og Cavallari-Estes-romancen er ingen undtagelse.

Det er nemlig kun få dage siden, at det kom frem, at den forhenværende "The Hills"-stjerne er tilbage på singlemarkedet efter syv måneders kæresteri.

Hun har nemlig valgt at slippe den unge mand løs igen og i det seneste afsnit af sin podcast "Let's Be Honest", fortæller hun, hvad der er årsagen til, at hun tog netop det valg.

- Han gør mig glad, skriver Kristin Cavallari om den 24-årige model og college-fodboldspiller på Instagram.
- Han gør mig glad, skriver Kristin Cavallari om den 24-årige model og college-fodboldspiller på Instagram.
 Foto: Instagram/kristincavallari

- Mark og jeg slog op. Det er svært, fordi jeg slog op med Mark, fordi jeg ved, at det ikke er os på længere sigt, og det er ikke, fordi kærligheden er forsvundet, eller at der er sket noget dårligt.

Mangler livserfaring

Ifølge "Very Cavallari"-stjernen blev de enige om at gå fra hinanden i fred og ro, og at der hverken var utroskabsskandaler eller andre dårlige oplevelser involveret i bruddfet.

- Han er den bedste kæreste, jeg nogensinde har haft. Jeg ved bare, at han har brug for at opleve livet på længere sigt. Han er ung. Jeg begyndte at kunne mærke aldersforskellen en lille smule med livserfaringen, siger hun.

Kristin Cavallari har tidligere været gift med eks-NFL-stjernen Jay Cutler.
Kristin Cavallari har tidligere været gift med eks-NFL-stjernen Jay Cutler.
 Foto: Mark Humphrey/AP/Ritzau Scanpix

- Når jeg ser tilbage på, da jeg var 24 og på, hvor meget der er sket siden da - det er afgørende år, det er dannende år. Det er de år, hvor du finder dig selv, og det bliver han nødt til at kunne.

Kristin Cavallari har tidligere dannet par med NFL-spilleren Jay Cutler, som hun har sønnerne Camden (12), Jaxon (10) og Saylor (8) med.

Sponsoreret indhold