Derfor fejrede Khloé og Tristan ikke jul sammen
Khloé Kardashian og Tristan Thompson måtte fejre jul hver for sig i år.
Hun ville nemlig gerne fejre højtiden sammen med sin familie, mens Tristan var tvunget til at blive i Cleveland på grund af sit arbejde.
Det skriver E!News.
Tristan Thompson spiller til daglig for basketholdet The Cleveland Cavaliers.
De havde kampe både den 23. december og den 26. december.
Derfor kunne Tristan ikke nå at flyve til Los Angeles for at fejre højtiden sammen med kæresten og datteren True Thompson.
Derfor er de julebilleder, som Khloé har lagt på Instagram i løbet af juledagene uden kæresten.
Artiklen fortsætter efter billedet
- Der var intet, der var mere specielt, end at se True med sine fætre og kusiner julemorgen. Det var slet ikke på tale, at Khloé ville misse den årlige julefest og at se True åbne gaver sammen med den andre børn, fortæller en kilde til E!News.
Khloé har på Instagram fortalt, hvor speciel hun syntes, at aftenen var, da familien holdt deres årlige julefest.
- Jeg har altid glædet mig til vores årlige julefest, men i år var det uden tvivl min favorit. True, du gør alting meget mere specielt og uforglemmeligt, skriver Khloé.
Artiklen fortsætter efter billedet
Khloé Kardashian vælger kæresten over familien
Det er dog ikke alle de store helligdage i USA, som Khloé vælger at fejre med familien i Los Angeles.
Ved Thanksgiving i november fejrede hun dagen med Tristan Thompson og hans familie i Cleveland.
Khloé og Tristan endte i lidt af en mediestorm, da det kort inden fødslen af True Thompson kom frem, at Tristan havde været Khloé utro med adskillige forskellige kvinder.
Dramaet er selvfølgelig blevet rullet ud i "Keeping up with the Kardashians".