Kylie Jenner taler ud: Derfor fik jeg lavet mine læber
Kylie Jenners læber er nærmest legendariske.
På magisk vis blev de tryllet meget større, end de var - og straks begyndte "Keeping Up With the Kardashians"-fans at gisne om, hvorvidt hun havde fået dem pumpet op med fillers. Mange mente, at hun alt for ung til at hoppe ud i plastik-kirurgiske indgreb. Hun er stadig kun 19 år gammel - og hun var kun 16 år, da de blev lavet.
Nu fortæller hun med egne ord, hvorfor hun i en meget tidlig alder fik læberne ordnet.
- En fyr, jeg datede, sagde til mig: "Dine læber er simpelthen så små, så jeg troede, at du ville være dårlig til at kysse. Men det er du ikke", siger Kylie til det amerikanske magasin, Complex.
Det gjorde Kylie usikker og ked af det.
- Jeg følte pludselig, at alle fyrene kiggede på mine læber. Det var ikke rart. Jeg var ikke engang 17 år gammel. Derfor følte jeg ikke, at det var en god ide at fortælle det til medierne. Jeg var bange for at blive fordømt. Og jeg var bange for, at mine fans' forældre ville syntes, at jeg havde en dårlig indflydelse på deres børn, siger Jenner i det hudløst ærlige interview.
Kylie er på forsiden af Complex i denne måned:
Og se flere billeder af Kylie her: