Hollywood14. juli 2024

Derfor skred han: - Jeg var ved at bryde sammen

Andy Samberg var tæt på at bryde sammen i de sidste år af hans SNL-dage. Derfor endte han også med at trække stikket på programmet
Andy Samberg kunne ikke klar presset ved at være på SNL til sidst, fortæller han nu.
Andy Samberg kunne ikke klare presset ved at være på SNL til sidst, fortæller han nu.
 Foto: Evan Agostini/Invision/AP

Komikeren og skuespilleren Andy Samberg, der blandt andet er kendt for sin rolle i komedieserien "Brooklyn Nine-Nine", valgte i 2012 at trække stikket helt fra sin medvirken i Saturday Night Live.

Det skete efter, at han havde brugt syv sæsoner på programmet, som de fleste komikere formentlig vil give deres højre arm for at arbejde på.

Og nu åbner Samberg op om, hvad det var, der fik ham til at smutte fra SNL. Det sker i et interview med komikeren Kevin Hart, skriver Page Six.

- Det var et stort valg. For mig handlede det om, at jeg ikke kunne klare det længere.

- Men jeg havde ikke lyst til at stoppe, fortæller Andy Samberg i interviewet og fortsætter:

Det var især da Andy Sambergs to barndoms venner, Akiva Schaffer og Jorma Taccone, stoppede på SNL, at det blev svært for komikeren.
Det var især da Andy Sambergs to barndoms venner, Akiva Schaffer og Jorma Taccone, stoppede på SNL, at det blev svært for komikeren.
 Foto: Todd Williamson/Invision/AP

- Fysisk og emotionelt var jeg ved at bryde sammen på det tidspunkt i mit liv.

Presset blev for stort

Andy Samberg fortæller desuden, at "alting vendte", da hans to kollegaer fra "Lonely Island"-gruppen, Akiva Schaffer og Jorma Taccone ikke fik forlænget deres kontrakter.

På det tidspunkt havde begge komikere arbejdet på SNL i fem år, og sammen havde de tre stået bag massive hits som "Dick in a box" og "I'm on a boat".

Men nu lå alt presset pludselig på Andy Sambergs skuldre, og det kunne han ikke klare, fortæller han:

- Jeg blev efterladt med ansvaret for at lave de her hits, som jeg i øvrigt aldrig gav udtryk for, at jeg kunne gøre uden dem.

Samberg er barndomsvenner med både Schaffer og Taccone, og derfor var der noget særligt over deres kemi sammen, som han ikke kunne mestre med de andre forfattere, fortæller han desuden.

Sponsoreret indhold