Det skal Kirsten Dunsts nyfødte søn hedde
Tirsdag sidste uge kom det frem, at Kirsten Dunst, 36, og hendes forlovede, skuespilleren Jesse Plemons, 30, var blevet forældre til en sund og velskabt dreng, og nu er det så blevet afsløret, hvad den lille, ny skal hedde.
The Blast har nemlig fået adgang til fødselsattesten, hvor der står, at det lille vidunder har fået navnet Ennis Howard Plemons.
Dokumentet afslører også, at parrets søn kom til verden den 3. maj 2018, kl. 8:16 på Providence St. John's-hospitalet i Santa Monica.
Artiklen fortsætter under billedet.
Her er Kirsten Dunst fotograferet den 2. maj, hvilket er dagen inden, hun fødte. Foto: All Over Press
Dunst og Plemons mødte hinanden, da de spillede over for hinanden i TV-serien "Fargo". I januar 2017 blev de forlovet, og planen er, at de skal giftes i Austin, Texas senere i år.
Nyheden om at parret skulle være forældre for første gang, kom tilbage i december.
Parret har været utroligt private omkring graviditeten og fødslen, og Dunst bekræftede også kun sin graviditet, da hun var model for tøjmærket Rodarte, som også skal designe hendes brudekjole.
Artiklen forsætter under billedet.
Kirsten Dunst har tidligere dannet par med skuespilleren Jake Gyllenhaal, som hun datede fra 2002 til 2004. Fra 2011 til 2015 var hun kæreste med skuespilleren Garrett Hedlund.
I sommer luftede Kirsten Dunst sit brændende ønske om at blive mor.
I et interview med Marie Claire UK fortæller hun om, hvad hun drømmer om i nærmeste fremtid.
Hun er fyldt 35 år, og hele hendes liv har handlet om skuespil.
Hun spillede sin første rolle allerede som tre-årig, og seneste projekt er filmen "Woodshock".
Men Kirsten Dunst har efterhånden også planer om at skrue ned for det hårde arbejde og få sig en familie.
- Jeg føler, at det er tid til at få børn og slappe af, siger hun i interviewet.
Kirsten Dunst er gravid
Kirsten Dunst fortæller også, at hun ikke altid har drømt om at få børn. Det skete først, da hun fik en guddatter.
- Jeg var ikke en af dem, der sagde "Jeg har brug for en baby", før min guddatter blev født. Jeg elsker hende så højt. Den kærlighed er bare så... Du kan ikke opleve den, før du har et barn. Jeg lagde hende til at sove i går, og hun vågnede og spurgte sin mor: "Hvor er Kiki?". Jeg elsker det bare. Det er det, jeg vil have, siger hun.
Samtidig er Kirsten Dunst måske også klar til at skrue ned for karrieren, fordi branchen har udviklet sig så meget.
I dag har hun sin egen Instagram-profil, men det er faktisk mest fordi, du kan blive castet på, hvor mange likes du har på de sociale medier.
- Nu til dags kan du få jobs efter, hvor mange Instagram-følgere, du har. Det er vanvittigt. Men det er derfor, jeg har det nu. Som en mand, kan man slippe afsted med ikke at have det. Men som en kvinde i den her branche, tror jeg bare man er nødt til det nu. Det er bare en del af spillet, siger hun.
Kirsten Dunst har i skrivende stund 1,5 mio. følgere på sin Instagram-profil.