Tør du læse med? Disse UHYGGELIGE film bygger på sand historie
Er du én af dem, der konstant er ved at få hjertestop, hver gang du ser en uhyggelig film? Og er du én af dem, der gang efter gang beroliger dig selv med ordene "Pyhha… det er jo bare film. Det er jo ikke sket i virkeligheden"?
Ja, så skal du ikke læse med her - for filmene i denne artikel er ikke bare uhyggelige. De er også bygget på en sand historie. Gisp!
Hollywood behøves nemlig ikke digte den ene uhyggelige historie efter den anden. Nogle gange er det nok bare at kigge i historiebøgerne. Og det var præcist, hvad folkene bag "The Exorcism of Emily Rose" (på dansk "Besat") gjorde, inden filmen udkom i 2005.
Kåret til verdens uhyggeligste gyser: Nu kommer 2’eren
Klip fra filmen "The Excorcism of Emily Rose" (Foto: AOP)
Her fandt filmholdet en uhyggelig historie om en tysk pige, som senere blev omdrejningspunktet i "The Exorcism of Emily Rose". Den sande historie stammer fra 1968 og handler om den tyske pige Anneliese Michel. Den 16-årige pige var ifølge en præst besat af selveste Djævelen, og præsten brugte hele 10 måneder på sin djævleuddrivelse. Hendes vanvittige historie blev oprullet i Hollywood-filmen, der skræmte livet af tusinder, efter at den udkom i 2005.
Et klip fra filmen "The Conjuring" (Foto: AOP)
I "The Conjuring" fra 2013 (på dansk "Nattens Dæmoner") møder vi to passionerede paranormale efterforskere. James Wans uhyggelige film fra 2013 er baseret på de virkelige efterforskere Ed og Lorraine Warren. Ed og Lorraine Warren undersøgte i deres karriere 10.000 tilfælde af mulige paranormale begivenheder, og mødte ifølge dem selv det mest rædselsfulde tilfælde i Perron-familiens hus - det er netop også denne familie, som gyserfilmen "The Conjuring" omhandler.
For uhyggelig? Biografer fjerner denne gyser fra plakaten
Anmeldere: Her er den UHYGGELIGSTE gyser i mange år
Her ses et billede af virkelighedens hovedpersoner i "Open Water" (Foto: AOP)
"Open Water" er muligvis ikke en gyser, men filmen fra 2013 er ikke desto mindre én, der får hårene til at rejse sig. Filmen handler om det lykkelige ægtepar Susan og Daniel, hvis drømmeferie ender som et sandt mareridt - de bliver under en dykketur glemt på åbent hav. Filmen bygger på den sande historie om det amerikanske ægtepar Tom og Eileen Lonergan, der i januar 1998 tog på en dykkertur til Great Barrier Reef. Det unge par blev efterladt på det åbne hav, og der gik to dage, før dykkerfirmaet opdagede, at parret manglede. En stor redningsaktion blev igangsat, men parret blev aldrig fundet. Toms redningsvest blev senere fundet.
Et klip fra filmen "Jaws" (Foto: AOP)
I "Open Water" mødte vi utallige glubske hajer - og netop hajer er også hovedperson i kultfilmen "Jaws" (på dansk Dødens Gab) fra 1975. Filmen følger, hvordan en lille turistby bliver skræmt fra vid og sans, da en enorm hvidhaj begynder at angribe de sagesløse badende. Filmen bygger på en bog skrevet af Peter Benchley - og bogen er inspireret af flere virkelige hændelser. Blandt andet historien om fiskeren Frank Mundus, som fangede en enorm hvidhaj ved Long Island i 1964. Derudover lod Benchley sig også inspirere af en stribe hajangreb, der fandt sted ved strandene ved Jersey Shore i 1916.
Klip fra filmen "The Texas Chainsaw Massacre" (Foto: AOP)
Da "The Texas Chainsaw Massacre" (på dansk Motorsavsmassakren) udkom i 1974 var der nok ikke mange, der havde forestillet sig, at den skræmmende gyser var inspireret af en virkelig historie. Ikke desto mindre er morderen i gyseren, Leatherface, baseret på den virkelige seriemorder Ed Gein, som havde hele ni masker lavet af menneskehud, da han blev anholdt.
Et klip fra filmen "Amityville Horror" (Foto: AOP)
Fire år efter "The Texas Chainsaw Massacre" udkom, fandt en anden uhyggelig gyser vej til biograflærredet - og også denne gang byggede filmen på virkelige hændelser. I "Amityville Horror" fra 1979 møder vi familien Lutz, som netop er flyttet ind i deres nye hus i Amityville, New York, da mærkelige ting begynder at ske omkring dem. De finder ud af, at deres hus tidligere var ejet af en mand, der dræbte hele sin familie med en økse. I den virkelige verden bygger filmen igen på de paranormale efterforskere Ed og Lorraine Warren, der hjalp en familie ved navn Lutz med at undersøge deres hus for netop uhyggelige hændelser.
Anmeldere: Her er den UHYGGELIGSTE gyser i mange år
De 10 uhyggeligste barnestjerner – dengang og nu
Et klip fra filmen "Silence of the Lambs" (Foto: AOP)
Filmen "Silence of the Lambs" (på dansk Ondskabens Øjne) fra 1991 portrætterer blandt andet den uhyggelige seriemorder Buffalo Bill, der har for vane at dræbe overvægtige kvinder, så han kan bruge deres hud til at fremstille en "kvindedragt" til sig selv. Forfatterne brugte ikke blot fantasien, da de skulle skabe den uhyggelige karakter. Buffalo Bill er således bygget på en virkelig seriemorder: Ed Gein (som altså var ham, der yndede at hive skindet af sine ofre). I filmen møder man også den fængslede seriemorder Hannibal Lector, som indvilliger i at hjælpe agent Starling med at finde frem til Buffalo Bill. Forholdet mellem Hannibal Lector og agent Starling bygger på det sandfærdige forhold mellem efterforsker Robert Keppel og seriemorderen Ted Bundy, der i 1970'erne dræbte adskillige kvinder.
I 2008 udkom "The Strangers", som handlede om Liv Tyler og Scott Speedman, som tog på ferie i et sommerhus for blot at blive ofre for en vanvittig maskbærende psykopater. Instruktøren Bryan Bertino afslørede i forbindelse med premieren på filmen, at filmen er inspireret af en række indbrud, der fandt sted i hans nabolag, da han var barn. Derudover lod han sig inspirere af den okkulte seriemorder Charles Manson.
Herunder kan du se eller gense billeder af børn, der spillede med i uhyggelige film: