
Dødsfald ryster rockstjerner – U2 i dyb sorg

Det irske rockband U2 er i dyb sorg. Tidligt onsdag morgen blev bandets turnémanager i mere end 30 år fundet død på sit hotelværelse i Los Angeles.
- Vi har mistet en del af vores familie, vi forsøger stadig at begribe dette. Han var ikke kun en legende i musikbrancen, han var en legende i vores band. Han er uerstattelig, skriver bandet i en pressemeddelelse på U2s hjemmeside.


U2 aflyser optræden: Bono skal opereres
Turnémanageren Dennis Sheehan blev ifølge Mirror fundet bevidstløs på sit hotelværelse på Sunset Marguis Hotel i Los Angeles. Og selvom ambulancepersonale hurtigt var fremme på stedet, stod hans liv ikke til at redde. Han blev ifølge mediet erklæret død på stedet.
Dennis Sheehan havde været fast turnémanager for det irske band siden 1983, og han modtog i 2008 koncertindustriens svar på en Oscar-statuette. Dét år fik han tildelt den såkaldte Parnelli Lifetime Award.

U2 i gaveregn: Forærer gratis single væk

Video går verden rundt: Her overrasker U2 alle med koncert
Aftenen inden sin død var han angiveligt også til stede, da U2 gav den første af fem koncerter i Los Angeles-området.
Dennis Sheehan døde angiveligt af et hjerteanfald. Han var i 60’erne.