Dr. Phil: Er et sexmonster
Dr. Phil McGraw bliver i National Enquirer udsat for en meget alvorlig anklage fra en tidligere patient.
Sara Morrison, 44, påstår, at den verdensberømte TV-psykolog chikanerede hende seksuelt, mens hun var i behandling hos ham.
- Der er ikke gået en eneste dag siden, hvor jeg ikke har følt mig mærket af de ting, dr. Phil gjorde ved mig, udtaler Sara Morrison til National Enquirer.
Hun går så langt, som til at sige, at det er psykologens skyld, hendes liv har taget den drejning, det nu engang har.
- Hele verden burde vide, at manden er et rovdyr og en bedrager, fortsætter hun.
Sara Morrison forstår ikke, hvordan dr. Phil kan få lov til at fortsætte med at give seerne i USA instrukser om, hvordan de burde leve deres liv, når han selv opfører sig så umoralsk.