Hollywood28. november 2015

Stjerneflirt i luften: Drake vil klare Adeles vasketøj

Drake fortæller, at han er så vild med Adele,at han vil gøre alt for hende - også agere hushjælp
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/drake-vil-vaske-adeles-vasketoej-flirt-duet-remix.jpg
 Foto: All Over

Han er en af vor tids allerstørste hitmagere, men derfor kan Drake godt være helt fanpjattet med en anden stjerne.

Sangeren afslører nemlig, at han er så vild med Adele, at han vil gøre hvad som helst for at tilfredsstille hende - også hvis hun har problemer med at få klaret vasketøjet.

- Jeg vil gøre alt for Adele. Jeg vil bogstaveligt talt tage hjem til Adele lige nu og vaske hendes vasketøj for hende, siger Drake ifølge Female First.

Kærlighedserklæringen kommer, efter Adele i et interview med etalk indrømmede, at hun er helt pjattet med den canadiske rappers nye single "Hotline Bling", og at hun drømmer om et samarbejde de to stjerner imellem.

- Jeg vil virkelig gerne have, at vi laver et officielt remix af "Hotline Bling". Jeg elsker Drake. Jeg elsker Drake så højt, fortæller Adele og uddyber:

- For tre uger siden var jeg ude at få en drink med mine bedste venner - faktisk for at fejre "Hello" (Adeles første single fra hendes nye album, red.). Og jeg var stangstiv, fordi jeg ikke rigtig drikker længere, og de optog en video, hvor jeg danser til den (Drakes "Hotline Bling", red.) på sofabordet.

Drake føler sig smigret over Adeles historie og gengælder altså kærligheden. Hvis han vitterligt tager hjem for at vaske Adeles tøj, vil han få sig noget af en overraskelse, når han kigger i vasketøjskurven.

- Jeg har endda købt jakken, som er i musikvideoen - jeg fik den leveret forleden, jeg havde bestilt den. Den røde, siger Adele.

Du kan se jakken, Adele taler om, i videoen til Drakes "Hotline Bling" lige her:

https://imgix.seoghoer.dk/fb_hllwd_116.png

Sponsoreret indhold