Dylan Minnette scorer ung sangerinde
Den 21-årige "13 Reasons Why"-stjerne Dylan Minnette har fundet kærligheden.
Det skriver E!Online.
Det er den 18-årige sangerinde Lydia Night, der er den udkårne, som Dylan har valgt at kaste sin kærlighed på.
Lydia Night er forsanger i bandet The Regrettes.
Parret blev spottet sammen i sidste uge, da de besøgte en forlystelsespark i Californien.
Her kunne man se dem flette fingre og dele mundvand flere gange i løbet af aftenen.
I anledning af Lydias fødselsdag i søndags lagde Dylan Minnette et billede af de to sammen på hans Instagram-profil.
Artiklen fortsætter efter billedet
Dylan og Lydia har musikken til fælles.
For mens at hun spiller i bandet The Regrettes, så er han en del af bandet Wallows.
Den 21-årige skuespiller spiller sammen med sit band, når han ikke har travlt med at lave film og TV.
Artiklen fortsætter efter billedet
Dylan Minnette er lige nu i gang med at optage den tredje sæson af "13 Reasons Why".
Det har tidligere været fremme, at optagelserne til den tredje sæson var i fare, da skuespillerne gerne ville have mere i løn. Men i sidste øjeblik fik de styr på detaljerne.
Ifølge Deadlines oplysninger krævede Dylan Minette, der spiller Clay Jensen, svimlende 1,3 mio. kr. pr. afsnit. Efter Katherine Langfords (Hannah Baker) exit, er det ham, der kommer til at spille den bærende hovedrolle i serien.
Brandon Flynn (Justin Foley), Alisha Boe (Jessica Davis), Justin Prentice (Bryce Walker), Christian Navarro (Tony Padilla), Miles Heizer (Alex Standall), Devin Druid (Tyler Down) og Ross Butler (Zach Dempsey) krævede ifølge Deadline i omegnen af 965.000 kr. pr. afsnit.