Hollywood6. juli 2015

Ed Sheeran afslører: Kanye og The Weeknd sammen på ny sang

Den britiske popstjerne åbner op for en masse Hollywood-hemmeligheder i nyt interview.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kanye-ed-weeknd.jpg
 Foto: All Over

En af vor tids hotteste kunstnere og ultimative popstjerner, den 24-årige Ed Sheeran, er her der og alle vegne lige nu.

Den rødhårede brite er blevet streamet mere end 2 milliarder gange på Spotify, noget kun to andre musikere har opnået, og Sheeran var derfor en oplagt gæst hos den berømte DJ Zane Lowe på Apple Musics nye radiostation, Beats 1, som sender hele døgnet, alle ugens syv dage fra studier i Los Angeles, New York og London.

Her løftede Ed Sheeran noget af sløret for en af de store industrihemmeligheder i Hollywood: Festerne!

Blandt andet om en fest for nylig, hvor Ed Sheeran var blevet inviteret til en anden kæmpestjernes villa: The Weeknd – som på det sidste har høstet stor succes med sine musikalske bidrag til soundtracket fra filmene ”Fifty Shades of Grey” og ”Hunger Games”, men også for det Michael Jackson-inspirerede hit ”Can’t Feel My Face”.

Ed Sheeran indrømmede i interviewet, at han var mødt op til den famøse fest alt for fuld, men The Weeknd var øjensynligt interesseret i at skrive en sang med den rødhårede superstjerne – Ed Sheeran skulle bare komme igen dagen efter.

- I mit hoved tænkte jeg bare ”The Weeknd har ikke lyst til at skrive en sang. The Weeknd arbejder aldrig sammen med nogen andre. Han har én sang lavet med en anden på sit næste album, og det er Kanye West, afslørede Ed Sheeran pludselig under interviewet på Beats 1 med Zane Lowe.

Og på den lille forunderlige facon blev det derfor pludselig bekræftet, at The Weeknd og Kanye West udgiver en sang sammen på The Weeknds næste album.

Nyheden kommer sikkert som en glædelig overraskelse til fans af begge artister, som bare kan begynde at glæde sig – men inden Ed Sheeran skiftede emne, nåede han også lige at fortælle, at han og The Weeknd faktisk gjorde alvor af at skrive en sang sammen i dagene efter den omtalte fest.

[node:aller-related-content]

Du kan altså godt forberede dig på mere The Weekend, Ed Sheeran og Kanye West i radioen i den kommende tid!

Bonus-info: Ed Sheeran har for nylig slået anden rekord - sangeren bliver nemlig den første artist nogensinde, der har haft den samme sang på den engelske single top 40 i mere end et år – nemlig den romantiske ”Thinking Out Loud”.

Se musikvideoen til den sang lige her.

Sponsoreret indhold