300.000 følgere på en uge: Ed Sheerans bodyguard er et hit på Instagram
Normalt holder han sig i baggrunden og gør ikke noget væsen af sig selv. Men nu er det pludselig Ed Sheerans bodyguard, der stjæler spotlyset.
Kevin Myers, som sikkerhedsvagten hedder, har på lidt over en uge fået over 300.000 følgere på Instagram.
På det sociale medie går han under navnet "securitykev", og med et glimt i øjet deler han en masse pletskud fra hverdagen som Ed Sheerans bodyguard.
Hans popularitet er godt hjulpet på vej af Ed Sheeran, der adskillige gange har omtalt og tagget sin bodyguard på sine sociale medier.
Artiklen fortsætter under billedet.
- Bae tog mig med på romantisk ferie, skriver Kevin Myers til et billede, hvor han tager et dyp i en pool med sin arbejdsgiver Ed Sheeran, som han kalder sin bae.
I sine hashtags fortæller han, at han og Ed trods alt boede på hver sit værelse, og at han blev solbrændt, mens den rødhårede Ed Sheeran selvfølgelig ikke fik nogen brun kulør.
Artiklen fortsætter under billedet.
På et andet billede viser Kevin, at han også agerer fotograf for sangstjernen.
- Hurtigt fotoshoot med bae, skriver bodyguarden til billedet, som han krydrer med hashtagget #boyfriendsofinstagram.
Artiklen fortsætter under billedet.
- Jeg holder altid øje. Han spiser altid, skriver Kevin til et billede, hvor Ed Sheeran nyder en hotdog.
Ed Sheeran tvinger ansatte til at gå med nød-ketchup
Tidligere er det kommet frem, at Ed Sheeran angiveligt tvinger sine ansatte til at gå med nød-ketchup - så måske Kevin Myers også er udstyret med sådan én.
Ed Sheeran, 27, elsker ketchup, og det får hans såkaldte "entourage" at mærke.
Faktisk elsker sangeren den røde dyppelse så meget, at han får sine ansatte til at gå rundt med en nød-flaske i tilfælde af, at stedet hvor han spiser, ikke serverer ketchup til maden.
Ed Sheeran: - Når vi får børn, er det slut med musikken
Det er især på finere restauranter, at der ikke serveres ketchup til maden, men det vil Sheeran altså ikke acceptere.
- Det er ikke nogen hemmelighed, at Ed er besat af Heinz-ketchup, og han gider ikke at komme steder, hvor de ikke serverer ketchup, mens han er på turné, forklarer en kilde til Page Six.
- Han har gjort det til en pligt for nøglemedlemmer af sit entourage, at de, hvorend han går hen, altid skal have en flaske med, så han kan få det med alt lige fra hans morgenmadspølsesandwich til fine middage, tilføjer insideren.
Artiklen fortsætter under billedet.
Ed Sheeran er så besat af ketchup, at han har en tatovering Heinz-logoet på sin venstre overarm.
Tidligere udtalte "Castle on the Hill"-stjernen, at hvis han var premierminister, så ville han gør ketchup obligatorisk "alle steder, der sælger pomfritter".