Hollywood4. januar 2025

Efter Britney Spears-skilsmissen: Sam Asghari viser sin nye kæreste frem

Skuespiller Sam Asghari er gået Instagram-officiel med sin første kæreste, siden han blev skilt fra popstjernen Britney Spears
Sam Asghari har ikke mange dårlige ting at sige om popprinsessen.
Sam Asghari har ikke mange dårlige ting at sige om popprinsessen.
 Foto: Dennis Van Tine/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Sam Asghari sætter ord på skilsmissen fra popstjernen Britney Spears

Sam Asghari har fundet kærligheden på ny!

Den 30-årige skuespiller og model, der tidligere har dannet par med popprinsessen Britney Spears, har nu kastet kærligheden over Brooke Irvine.

Parret blev den 2. januar spottet af paparazzifotografer i Los Angeles, men dagen forinden havde "Traitors"-stjernen valgt at gå Instagram-officiel med den blonde skønhed.

- Godt nytår til alle, skriver Asghari til sit opslag, der er fyldt med billeder af det unægteligt labre par.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-01-04/Snapinsta.app_472305512_566073903015807_6177882841621700908_n_1080.jpg
 Foto: Instagram/samasghari
https://imgix.seoghoer.dk/2025-01-04/Snapinsta.app_472381489_1868609360546785_585941432653556921_n_1080.jpg
 Foto: Instagram/samasghari
https://imgix.seoghoer.dk/2025-01-04/Snapinsta.app_472440727_576459175008148_3248824927222176748_n_1080.jpg
 Foto: Instagram/samasghari

Sam Asghari dannede ellers par med Britney Spears fra 2016 og frem til 2023. Han mødte poppstjernen til optagelserne af musikvideoen "Slumber Party", og i 2022 blev de gift til en privat ceremoni, hvor blandt andre Paris Hilton, Selena Gomez og Madonna var blandt gæsterne.

Men i august 2023 valgte de to at gå fra hinanden. Der var som sådan ikke det store uvenskab mellem dem efter bruddet.I hvert fald ikke for Asgharis vedkommende. Han hare nemlig ikke haft dårlige ting at sige om sin ekskone.

- Jeg har altid hadet, når folk forlader et bestemt forhold - på et tidspunkt fortalte de hinanden, at de elskede hinanden, og de sad ved det samme bord og spiste mad sammen - så jeg forstod aldrig, når folk går hver til sit, at de taler dårligt om hinanden, lød det fra Sam Asghari i marts sidste år.

Britney Spears og Sam Asghari på den røde løber i 2019.
Britney Spears og Sam Asghari på den røde løber i 2019.
 Foto: Zz/AP/Ritzau Scanpix
Sam Asghari arbejdede som personlig træner, da parret mødtes.
Sam Asghari arbejdede som personlig træner, da parret mødtes.
 Foto: samasghari/Instagram

- Det er noget, jeg aldrig kommer til at gøre, fordi jeg kun havde en fantastisk oplevelse og et godt liv, og det vil altid være en del af mit liv, et kapitel af mit liv, tilføjer han.

Asghari siger også, at det er "en velsignelse at få lov til at dele et liv med nogen i en længere periode" og at "folk vokser fra hinanden, og folk kommer videre".

Asghari kæmper for at slå igennem som skuespiller i Hollywood og har i den forbindelse allerede scoret adskillige roller.

Senest er han blevet castet i actionkomedien "Grand Death Lotto", hvor han skal spille over for blandt andre John Cena, Simu Liu, Seann William Scott og Awkwafina.

Sponsoreret indhold