Efter skilsmisse: David Harbour dater 22 år yngre kvinde

Det er blot et par uger siden, at bruddet mellem Lily Allen og David Harbour blev endeligt bekræftet.
Og nu forlyder det, at sidstnævnte har kastet sin kærlighed efter en ny kvinde.
Nærmere bestemt er 49-årige David Harbour blevet kærester med den 27-årige model Ellie Fallon.
Det skriver flere internationale medier, heriblandt britiske The Sun.
Parret har angiveligt kendt hinanden i længere tid, siden de mødtes i den amerikanske by Atlanta under optagelserne til Netflix-serien "Stranger Things", hvor Harbour medvirker.
I december sidste år begyndte rygter at florere om en mulig skilsmisse mellem David Harbour og Lily Allen. Her lød det, at sangerinden havde snuppet sin nu eksmand i at være aktiv på dating-appen Raya.

Det var da også på selvsamme app, at det tidligere ægtepar mødte hinanden tilbage i 2019. Året efter blev de gift i Las Vegas, men det som bekendt til blot fire år som mand og kone. De har ingen børn sammen, men David Harbour var gennem deres ægteskab stedfar til Lily Allens to døtre, som hun har med eks'en Sam Cooper.