Efter syv år: Nicholas Hoult viser konen Bryana Holly frem for første gang

LÆS OGSÅ: 6 serier til dig, der elsker "Bridgerton"
I syv år har filmstjernen Nicholas Hoult, 34, dannet par med modellen Bryana Holly, 31. Syv år, hvor ingen af dem før har betrådt den røde løber med den anden.
Men nu er det sket. 12. december 2024 spankulerede parret således sammen ind foran fotograferne til premieren på filmen "Nosferatu" i biografen TCL Chinese Theatre i Los Angeles.
Det viser flere billeder fra begivenheden.
Nicholas Hoult, som især er kendt for sine roller i "About a boy", "Skins", "X-Men" og "Warm Bodies", bekræftede for knap en måned siden, at han og Bryana Holly rent faktisk er gift, da han til E! News omtalte hende som "min kone".
Skuespilleren og modellen mødtes i Los Angeles og har i deres syv år lange forhold holdt deres privatliv meget for dem selv. Nicholas Hoult har aldrig fortalt, hvordan de to præcis mødtes, ligesom han heller ikke har afsløret navnet på deres yngste af to børn.
Parret er sammen forældre til Joaquin på seks år, som i 2022 blev storebror til den yngste.
