Det tidligere medlem af pigegruppen Spice Girls, Melanie C, er efterhånden ikke en pige mere. Det har sangerinden selv måtte sande, men især på et punkt, ærgrer det hende, at hun er blevet ældre.
LÆS OGSÅ: Melanie C: Født sit første barn
- Når jeg synes, at fyre ser søde ud, er de ofte alt for unge til mig, siger sangerinden i et interview med magasinet "Now" ifølge Female First, og fortsætter:
- Så kigger jeg i spejlet og tænker: - Øv, jeg er ikke 25 år længere.
Det er dog ikke altafgørende for den tidligere kryddersild at finde en mand, da hun fortæller, at hun først og fremmest er mor, og at karrieren også spiller en vigtig rolle i hendes hverdag.
Sangerinden har datteren Scarlet på fem år fra et tidligere forhold med ejendomsudvikleren, Thomas Starr, som hun blev separeret fra i 2012.
Melanie C er fyldt fyrre år og har solgt over 12 millioner album som soloartist. Hun har også forsøgt sig med en karriere i musicals, som hun har modtaget en række priser for.
LÆS OGSÅ: Spice Girls: Kæmpe succes