Hollywood14. april 2008

ELIZABETH TAYLOR: TOG OVERDOSIS

Den levende Hollywood-legende var tæt på at miste livet efter at have blandet sprut og receptpligtige piller
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-udland/taylorodstort-jpg.jpg

Den 76-årige diva blev for nylig hasteindlagt på hospitalet, hvor hun blev behandlet for en overdosis, det skriver National Enquirer.

Elizabeth Taylor skulle angiveligt være vågnet op midt om natten, hvor hun begyndte at brække sig og ikke kunne få vejret. Heldigvis lykkedes det skuespilleren at få vækket sin assistent, som sørgede for, at divaen blev kørt på hospitalet.

- Liz gik fuldstændig i panik. Hun troede virkelig, at hun skulle dø, fortæller en ven tæt på den aldrende skuespiller til bladet.

Så galt gik det dog ikke. Og trods den farlige sammenblanding af alkohol og receptpligtig medicin kunne skuespilleren alligevel udskrives dagen efter.

Elizabeth Taylor har en lang historie bag sig med pillemisbrug og har været indlagt på afvænningsklinikken Betty Ford to gange.

De seneste mange år har den legendariske skuespillers liv været præget af sygdom, og 76-årige Elizabeth Taylor har længe været lænket til en kørestol.

Sponsoreret indhold