Emma Watson i vild forvandling
Emma Watson er en skønhed og spillede meget passende hovedrollen i live-action versionen af "Skønheden og Udyret".
Nu kan den 27-årige skuespiller så vise et nyt look frem på sin Instagram-profil.
Det sker i forbindelse med, at den tidligere "Harry Potter"-stjerne deler sin månedlige bog-anbefaling.
Artiklen fortsætter under billedet.
På billedet kan man se, at Emma Watsons lange lokker er erstattet af noget kort, pjusket pandehår.
Det er ikke første gang, at skuespilleren gør noget drastisk ved sin frisure. Tilbage i 2010 blev hun helt korthåret med en såkaldt pixie cut.
Dengang fortalte hun til magasinet Glamour, at hun gladeligt han beholdt det helt korte frisure, hvis det ikke var fordi, hun var skuespiller.
- Jeg bliver nødt til at klippe mit hår for mine roller, fortalte den unge stjerne.
- Men hvis jeg selv kunne bestemme, så havde jeg beholdt det kort for evigt. Selvfølgelig kan mænd godt lide langt hår. Der er ingen tvivl om, at det deler vandene. Størstedelen af drengene omkring mig sagde: "Hvorfor gjorde du det? Det er en fejl." Og jeg sagde: "Helt ærligt, så er jeg faktisk ligeglad med, hvad du synes!" Jeg har aldrig følt mig mere selvsikker end med kort hår - jeg havde det virkelig godt med mig selv, fortalte skuespilleren.
I galleriet nederst på siden kan du se Emma Watsons mange looks.
Emma Watson: Jeg er udsat for sexisme
Inden jul florerede rygterne om, at Emma Watson hyggede sig med Robert Pattinson.
De er begge to netop blevet single, og nu har de så fundet kærligheden på ny - i hinanden. Det er det amerikanske ugeblad In Touch, der kan fortælle, at skuespillerne Emma Watson, 27, og Robert Pattinson, 31, hygger sig med hinanden.
Emma Watson blev i november single, da hun gik fra kæresten William Knight. Parret var sammen i to år.
Ifølge In Touch har hun nu søgt trøst hos sin tidligere "Harry Potter"-kollega Robert Pattinson, der i efteråret brød sin forlovelse med sangeren FKA twigs.
- De har sms'et og nydt hemmelige middage sammen i L.A. og London, afslører en kilde til In Touch og tilføjer, at de to britiske stjerner har været venner, siden de indspillede "Harry Potter og flammernes pokal" fra 2005.
- De har samme humor og så meget til fælles. De har altid haft kemi, men timingen har aldrig været rigtig - før nu, lyder det fra insideren.
Artiklen fortsætter under billedet.
"Skønheden og Udyret"-stjernen har altid været meget privat anlagt, og derfor har hun heller ikke haft William Knight med på de røde løbere i forbindelse med filmpremierer og prisuddelinger.
Ligeledes har hun heller ikke talt meget om kæresten, når hun har givet interviews.
I februar i år fortalte hun dog om kærligheden til magasinet Vanity Fair, og hvorfor hun havde valgt ikke at lade forholdet være offentligt kendt.
- Jeg kan ikke tale om min kæreste i et interview, og så forvente at folk ikke tager paparazzi-billeder uden for mit hjem. Du kan ikke få begge dele. Jeg har lagt mærke til, at i Hollywood, når du dater nogen, så bliver det en del af en films promovering. Jeg ville hade, hvis en, jeg var sammen med, ville føle, at de var en del af et show, fortalte hun dengang til magasinet.
I oktober kom det frem, at det efter tre år nu var forbi mellem "Twilight"-stjernen Robert Pattinson, 31, og sangeren FKA twigs, 29. Det skrev The Sun.
"Twilight"-stjernen begyndte at date sangeren, hvis rigtige navn er Tahliah Barnett, tilbage i 2014, og efter kun syv måneder sammen blev de forlovet.
Men den seneste tid har parret ikke prioriteret hinanden i deres liv, og det er angiveligt derfor, det nu er et overstået kapitel mellem de to.
- De var næsten uadskillelige de første to år, siger en kilde ifølge The Sun.
- De seneste måneder er de dog virkeligt gledet fra hinanden og tilbragte mindre og mindre tid sammen, tilføjer insideren.
Allerede for et år siden begyndte rygterne dog at svirre om, at det var på vej mod enden mellem Pattinson og FKA twigs, fordi de ikke havde tid til at se hinanden.
- Rob er træt af det, har sluttet deres forlovelse og har sagt til venner, at de er gået fra hinanden. Men der er så meget historie mellem dem, at der stadig er stærke følelser mellem dem, forklarer insideren.
- Det er en svær situation, men de har haft det svært i et stykke tid, og de ved, at de ikke længere fungerer sammen som par, slår kilden fast.
Parret er ikke blevet fotograferet sammen siden maj 2017, og sidste måned, da FKA twigs var til modeuge i London, blev hun fotograferet uden sin forlovelsesring på.
Se Emma Watsons mange looks i galleriet: